3 overraskende grunde til det ikke er synd for dig som særligt sensitiv

Jeg hører meget ofte særligt sensitive mennesker synes, at det er synd for dem. Altså at de er særligt sensitive. (Bemærk, at jeg ikke taler om alle særligt sensitive)

Jeg er stærkt uenig – det er ikke synd.

Lad mig fortælle dig hvorfor. Der er 3 grunde – måske er de endda overraskende for dig.

 

#1 Offerroller og medlidenhed 

Inspireret af min underviser Claus Houlberg siger jeg: Hos mig får du ingen medlidenhed som særligt sensitiv (eller i nogen andre sammenhænge). Medlidenhed og offer roller gør dig passiv og fratager dig din evne til at skabe forandringer i dit liv. Og det forhindrer mig i at kunne hjælpe dig.

Jeg vil støtte dig i et mere positivt liv, derfor møder jeg dig med medfølelse, der åbner for forandring eller forvandling. Men du får ingen medlidenhed eller støtte til at blive i offer roller. Det kan og er ofte hårdt at være særligt sensitiv. Det kender jeg også selv til. Det er helt i orden at have det sådan. Men jeg vil støtte dig i at bevæge dig videre.

 

#2 Du er en ressource person

Som særligt sensitivt menneske kan du noget mere – du har nogle ressourcer, som ikke sensitive mennesker mangler (de har så andre ressourcer, men det handler indlægget her jo ikke om).

Hvad disse ressourcer er, har jeg skrevet om i andre blog indlæg, fx her.

Eller endnu bedre: Jeg har lavet 5 korte videoer om særligt sensitivitet astrologisk set. Meld dig til  inspirationslisten og se dem gratis. Gør det her.

 

#3 Skab den verden du ønsker

Som særligt sensitiv vil du ofte møde den situation, at du synes, noget mangler ude i verden. Om det er følsomhed, forståelse osv.

Eksempelvis står mange særligt sensitive i den situation ifølge min lærer Claus Houlberg, at de selv skal skabe deres job. Det er en situation, jeg selv kender. Og som giver dybt mening i mig, da de fleste jobs, som jeg hører om, ikke kan rumme særligt sensitive.

Derfor er det værd at tænke, at: Du har selv en opgave med at tilføre det, som du mener mangler i verden.

Du er sat på planeten for at være med til at skabe fremtiden.

***

Blev du overrasket? Blev du inspireret?

Del gerne, hvis du kender en, der kunne trænge til at læse det – del det på de sociale medier. Brug deleknapperne øverst.

[hcshort id=”10″]

 

8 meninger om “3 overraskende grunde til det ikke er synd for dig som særligt sensitiv”

  1. ER SÅ ENIG MED DIG, men jeg er også efterhånden en STÆRK SENSITIV, der regner det for en gave. Heldigvis har jeg ikke give efter for offerrollen eller synes det var synd for mig.
    Tak for dun inspiration- Kærligst Anne

    1. Kære Anne,
      Tak for din kommentar. Og tak.
      Det er jeg så glad for at høre 🙂 Sensitivitet er en gave, som du siger.
      Hvis jeg må spørge – hvor står din Makemake?
      Jeg tænker, at du må have nogle temaer omkring det at stå alene?
      Kh
      Charlotte

    1. Kære Tinamaria,

      Tak for din kommentar.

      Det lyder dejligt, at du tænker “ene men stærk”. 🙂
      Hvis det er et tema for dig, er Makemake måske særligt stærk i dit horoskop.
      Har du prøvet at lægge dit eget horoskop inkl. de nye planeter?

      Kærlig hilsen
      Charlotte

  2. Tusind tak Charlotte. Jeg er hende der bliver irriteret på folk og lyde og lugte. Jeg har behov for meget meget tid alene for at kunne være social igen. Og det er ikke altid naturen der trækker. Tak for det. Jeg frygter sociale rum m trykket konflikt fyldt stemning. Jeg prøver at spotte offeret når det træder frem. Kh karin.

    1. Kære Karin Nina,

      Tak for din kommentar.
      Dejligt at høre dine tanker. Tænker du, at du er særligt sensitiv?
      Du lyder til at kunne genkende forskellige sensitive aspekter fra mine indlæg?
      Og det lyder flot, at du prøver at spotte offeret.

      Kh
      Charlotte

  3. Det er noget vrøvl at generalisere spørgsmålet, om hvorvidt det er en offerrolle de sensitive, indtager. Spørger man min søsters psykiater, siger han at det er umuligt at sige alle sensitive er i en offerrolle. Der kan være tale om genetik eller traumer, som gør det umuligt at bevære sig videre, i livet.

    1. Hej Christian,

      Tak for din kommentar.
      Jeg mener ikke, at alle sensitive indtager en offer rolle. Men at nogen gør det, og det er dem, som jeg forsøger at bevæge videre.

      Jeg mener, at traumer kan gøre det utroligt svært at bevæge sig videre. Måske kan genetik også, det er vel sandsynligt.
      Og jeg håber, at alle de mennesker (sensitive såvel som ikke sensitive), der måtte ønske at bevæge sig videre, får den rette hjælp.

      Mvh
      Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *