Skal du med på Astrologisk Mysterieskole?

Fra de indre verdener er jeg blevet inspireret til at åbne Astrologisk Mysterieskole, hvor jeg fremover vil bruge min kræfter.

Skolens fokus vil være på:

At hjælpe mennesker dybere ind i deres spiritualitet, tættere på deres sjælsformål igennem astrologien.

I forhold til, hvad jeg har skrevet om på Blomsterdeva, kan du på Astrologisk Mysterieskole forvente:

At jeg stadig vil beskæftige mig med sensitivitet og forskning i de nye planeter (udover astrologi), så du vil kunne lære om disse ting, hvis du kan mærke, at skolen er et sted for dig. Jeg forventer dog, at blomstermagien forsvinder mere i baggrunden.

Hvis du vil vide mere om skolen, så har jeg lavet en lydfil til dig – find den her. (scroll lidt ned)

Hvis du vil læse lidt mere om skolen først, kan du finde det her.

De kærligste hilsner

Charlotte

Ps. Ja, det betyder, at jeg forlader Blomsterdeva her, som jeg har elsket at inspirere dig på. Der kommer dog meget mere fra min hånd. Det bliver blot på Astrologisk Mysterieskole.

Hvis du allerede nu ved, at du vil inspireres på Mysterieskolen, så kan du skrive dig på inspirationslisten der – find den her.

Og hvis du er på inspirationslisten her på Blomsterdeva, skal du nok blive opdateret.

Jeg håber, at du følger med. 🙂

 

Livet vender tilbage til bloggen

Livet vender tilbage til bloggen – jeg vender tilbage. Og jeg skriver snart til dig.

Jeg er begejstret over, at jeg har tanker, inspiration og glæde at dele med dig igen.

Min søn og jeg er flyttet til provinsen, og jeg mærker stigende overskud – delvis i kraft af den vitalisering, som naturen og omgivelser med færre mennesker giver mig. Og delvis af afslutningen på min barsel.

 

Hvad kan du forvente?

Umiddelbart kan du forvente blog indlæg om:

  • Forskning i de nye planeters virkning (Haumea, Makemake, Eris og Ceres)
  • Den sensitive natur, som den ses i horoskopet, og hvordan den virker i sensitives liv.
  • Hvordan sensitivitet bliver en styrke (for dig, som den er problematisk for).
  • Samarbejde med de indre verdener, som jeg gør det og ser det.
  • Mine oplevelser med at samarbejde med de indre verdener.

 

Sensitive, natur tid og alenetid

Især mærker jeg blog indlæg presse på omkring min forståelse af, at mange sensitive – måske endda de fleste – undervurderer, hvor stort deres behov er for at tilbringe tid i naturen og tid væk fra andre mennesker.

De forskellige sensitiviteter giver naturligt nok forskellige behov, og det er forskellige behov, der ligger bag fx behovet for at være i naturen. Løsningen er dog for mange af de sensitive typer den samme – natur tid og/eller alene tid.

Min fornemmelse og tanke er endvidere, at de nye sensitiviteter, som vi endnu ikke kender så godt (Pluto, Eris, Makemake og Haumea) ligeledes giver behov for alene- og natur tid. Du kan forvente mere om dette snart.

 

Jeg glæder mig til at skrive til dig.

Kærligst

Charlotte

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

Bloggen er i dvale

Til dig, der læser her.

Bloggen er gået i dvale, indtil jeg har mere energi igen.

Pt. står den på de sidste barselsdage og planlægning af flytning – fra storbyen til landet.

Jeg glæder mig til at skrive til dig igen.

Blomsterdeva-lig hilsen

Charlotte

Ps. Hvis du vil være sikker på at høre fra mig så snart, at jeg skriver igen – så skriv dig på inspirationslisten her:

 

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

Sådan skaber du spirituel shampoo med høj energi

Længes du efter højere energi i din hverdag?

Efter ting, der er mere levende end, dem du har?

Efter ting, der kan løfte din hverdag, rense dine legemer på daglig basis?

Så kan det være, at du er klar til at bruge spirituel shampoo.

(Bemærk, at du selv skal lave den – den findes ikke til salg i butikker. Måske gør den engang – det er jo et fremtidens produkt)

 

Spirituel shampoo

Spirituel shampoo er shampoo, der indeholder de indre verdeners energi. Det kan være de indre verdener, der er englerigerne, mestrenes verdener eller måske helt andre typer verdener.

Jeg har selv skabt shampooer med energier lige fra forårets høje energi, over Moder Maria til Mesteren Jesus og de forskellige maskuline Ærkeengle. Se et eksempel her.

Det kan du også gøre. Du kan lære det.

 

Meditation, vand og energi

Du får shampooen til at indeholde en højere og specifik energi ved at meditere, mens shampooen fremstilles.

Så påvirkes shampooen af dét energifelt, du skaber i samarbejde med de indre verdener. Vandet i shampooen kodes med energi (læs mere om kodning af energi i vand hos Masuro Emoto).

Energi påvirkningen understøttes af de blomster, urter, blomsterremedier og/eller æteriske olier, som du vælger at bruge til shampooen.

Shampooen kan fyldes med energi fra de forskellige verdener, fx Engleverdenerne. Og med energi, der passer til dagen, den fremstilles på. Eller tiden, der er lige der (her tænker jeg de store tidsperspektiver). Eller til en proces, som du er i. Du kan også lave shampoo til andre mennesker (husk det etiske perspektiv i dette. Der kommer indlæg om det senere).

 

Sådan gør du

Du skal for at kunne lave shampooen læse et af de tidligere indlæg, som jeg har skrevet om spirituel shampoo. De handler begge om den praktiske opskrift. Find den nemme her, og den detaljerede her.

 

Sådan gør du for at skabe energi i shampooen:

  • Sluk mobil etc. Luk ned for alle ydre forstyrrelser. Ret blikket indad, mod dit indre rum.
  • (Du kan benytte musik, hvis du ønsker at rette meditationen i en bestemt retning, fx Engleriget. Dette gør jeg aldrig selv, da jeg arbejder med at åbne til den energi fra de indre verdener, der vil igennem på et givent tidspunkt).
  • Du sætter dig til rette.
  • Meditationen startes. Læs ordene højt eller indeni dig selv (selve meditationen er skrevet i kursiv).
  • Meditation:

Jeg beder om Det Kosmiske Lys’ beskyttelse.

Jeg åbner for den energi, der ønsker at manifestere sig idag i denne shampoo under den Guddommelige Vilje.

Lad det ske.

  • Så fremstiller du (den fysiske) shampoo efter den praktiske opskrift, mens du er i meditativ, stille tilstand. Måske har du fået indtryk af, hvilken energi der vil manifestere sig. Hold fast i disse indtryk under shampoo fremstillingen. Hvis ikke, holder du dig så klar i sind og følelser, som muligt.
  • Når shampooen er færdig energimæssigt, dvs. når al det indre arbejde er afsluttet (det er for mig oftest efter, at shampooerne er færdige og står klar i deres flasker til afkøling. Ofte efter et stykke tids afkøling):
  • Så siger du:

Jeg takker for den hjælp, jeg har fået til dette arbejde. Og takker for den hjælp, jeg kan give.

Meditationen er nu afsluttet.

 

Krøllen på halen

Jeg planlægger at lave en (og senere sikkert flere) guidet meditation, som du kan lytte til, når du skal lave din shampoo.

Hvis du vil være sikker på at få den, så meld dig til inspirationslisten herunder 🙂

***

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

 

 

Et kig bag kulissen og hvad der er på vej

Ugens indlæg bliver et af de mere personlige af slagsen. Indlægget har fokus på, hvad der sker i Blomsterdeva land, og hvad der er på vej fra min hånd.

På billedet ses min søn Elias og jeg, mens vi besvarer spørgsmål på bloggen (det er nok mest mig, der svarer – Elias grynter).

 

Hverdagslivet og hvilke rum der åbner

Jeg lever et liv i barselsland med en lille dejlig dreng på 5 måneder. Derfor er jeg – udover at være lykkelig – træt meget af tiden. Derfor er der også lidt stille på bloggen lige nu.

Stilheden har også haft andre grunde, viste det sig: Der har været lukket ned oppefra (fra de indre verdener) for mit skriveri. Jeg har simpelthen mistet lysten til at skrive. Der skulle nemlig åbnes for nye ting.

En af de ting er videoer. Ja, der er videoer på vej. Når jeg får styr på teknik og andre sager. Men de rumsterer indeni. Altså videoerne 🙂 Og jeg skal selvfølgelig også forberede mit første foredrag, der handler om den nye dværgplanet Haumea.

Der ud over er der åbnet op til større forståelser af, hvad mit virke er og skal være fremover.

Så der åbnes mange nye rum.

 

De indre verdener, Himalaya og blomstermagi 

De indre verdeners guidning har vist mig, at jeg skal arbejde med en af mine største passioner: Indien. Og mere specifikt Himalaya (billedet er fra 1998, hvor jeg var bosat i Himalaya).

Mere følger om dette, når det manifesterer sig. Og det bliver tid at dele. Men det er meget tydeligt, at den del af mit virke skal mere frem i lyset nu.

Jeg ser, at vi er en gruppe, der i tidligere liv har inkarneret i Indien (og Østen), og som tager vores træning herfra med os ind i livet i Vesten/Norden/Danmark. Og at jeg nu skal til at bruge denne træning mere bevidst (måske de andre også skal? Måske er du en af dem?). For mig sker det bla i det kommende arbejde med Himalaya energien (og senere Himalaya helt konkret).

Fremover kommer der mere på bloggen af mine egne ting, især blomstermagien kommer mere i fokus. Det er ved at være tid til, at jeg skaber indlæg om de spirituelle shampooer. Om den spirituelle del – hvordan du bygger høj energi ind i dine shampooer. Tidligere har jeg skrevet om den praktiske del. Find det nemme indlæg om at lave din egen spirituelle shampoo her og det uddybede indlæg her.

Opdatering maj 2016: Find indlægget om at skabe høj energi i din shampoo her.

 

Makemake – et år at gå selv

Året her er et år for mig, hvor jeg kommer til at stå meget selvstændigt. Det er tid for mig til at gå selv. Astrologisk set er det et Makemake præget år (mere om Makemake her).

Den nye planet Makemake har med det at stå selv at gøre. Og denne planet er aktiveret i mit progressive horoskop (dvs. horoskopet der viser tiden nu) – dermed er det tid til at gå og stå selv i sit liv. Jeg kan mærke det indeni, og det giver sig fx til udtryk ved, at jeg ikke går til astrologi undervisning hos Asak i år.

Så det, du får på bloggen fremover – i år – er mere af mine egne specialer.

Jeg håber, at vi ses igen. Lige her.

 

Ps. Der kommer selvfølgelig stadig masser af astrologi 🙂

***

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

Skarp i pæren? Du er sandsynligvis særligt sensitiv

Dig, der er skarp i pæren….  Du kvikke menneske.

Du har garanteret aldrig tænkt, at du var særligt sensitiv, vel?

Medmindre du har mange af de andre sensitive evner også, som fx at kunne mærke stemninger og andre folks følelser.

Men det at være skarp i pæren er ofte en særlig sensitiv evne.

 

Særlig sensitivitet og skarpe pærer

Særlig sensitivitet astrologisk set dækker over en hel bunke fantastiske evner. Den populære medie portrættering af særligt sensitive har fokuseret på andre typer evner som fx stærk indføling. Så er det almindelige billede af, hvad en særlig sensitiv person er ret begrænset, som jeg ser det.

Men som Elaine Aron (psykologen, der skabte begrebet) siger – og astrologer også siger: Så er det et faktum, at hvis du blot har en af de sensitive evner, så er du særligt sensitiv. Også hvis du ikke kan kende dig selv i den populære skildring af sensitivitet.

 

Luft Merkur

At være skarp i pæren er dog ikke nødvendigvis en sensitiv evne.  Der er nemlig mange forskellige måder i horoskopet, som kan give dig en skarp pære. Flere af dem har med særlig sensitivitet at gøre. Nogle har ikke.

En af dem, som ikke har med særlig sensitivitet at gøre, er, hvis din Merkur, dvs. tænke- og tale evne, er præget af luft elementet. Dette giver en skarp pære og en god evne til mentalt overblik. En luft Merkur er placeret i tegnene tvillingen, vægten eller vandbæreren.

 

Uranus sensitiv

Den skarpe pære, der kommer af sensitivitet, var tidligst kendt som en Uranus sensitivitet.

Dette betød, at planeten Uranus havde en forbindelse til planeten Merkur. Dermed blev Merkurs hastighed sat op af Uranus, hvilket vil sige, at tænkningen gik hurtigere. Dermed tænkte du hurtigere. Hvilket giver en hurtigere tænke evne – det giver sig selv, ikke?

Det skal tilføjes, at andre faktorer i dit horoskop kan give andre oplevelser. Fx hvis Pluto har forbindelse til din Merkur – det kan dæmpe den kvikke mentale evne.

 

Eris sensitiv

Senere – så sent som i dette årtusind – fandt astronomer planeten Eris. Og hypotesen om Eris’ betydning siger, at den også giver en skarp pære, blot på en anden måde.

Her handler det om evnen til at gå til kernen af en sag. Man er derfor skarp til at finde ind til centrum af, hvad noget handler om.

 

Eksempel på skarp i pæren

 

I eksempel horoskopet står Merkur (øverst, afmærket med gul pil) i forbindelse (aspekt til) med den nye planet Eris (nederst, afmærket med gul pil).

Dermed er klienten skarp i pæren – han er Eris sensitiv på tankeplan, dvs. han har evnen til at gå til kernen af en sag med det samme.

Samtidig står Merkur i et ild tegn – skytten. Så klienten er sandsynligvis meget skarp i pæren (tænkningen går også hurtigt i ild tegn), og er begejstret i sin tale (skytten).

***

Afslutningsvis kan man også vende det om og sige: At hvis du er særligt sensitiv, så er du muligvis skarp i pæren.

 

 

Ønsker at vide mere om særlig sensitivitet astrologisk set, kan du gratis få mine 5 korte videoer herom.

Meld dig til inspirationslisten herunder.

 

nødvendig Email* Fornavn Efternavn

Hemmeligheden bag hvorfor du ser ud som du gør

Om du er høj eller lav. Om du er lyshåret eller mørkhåret, blåøjet eller grønøjet. Om dine ansigtstræk er regelmæssige, dit ansigt lidt rundt eller du er lidt hulkindet – det afhænger alt sammen af din ascendant.

Derfor er ascendanten (og lidt til) hemmeligheden bag, hvorfor du ser ud, som du gør. Ascendanten er nemlig din krop (det afhænger selvfølgelig også af, hvordan du behandler din krop, men det er en anden historie).

Dit useende bestemmes altså af din ascendant.

 

Dit udseende, ascendanten og tegn

Din ascendant er det, der kommer ind ad døren, når du kommer ind. Det er din krop (og din ubevidste adfærd), og dermed er den det, som andre mennesker ser komme ind ad selvsamme dør.

Din ascendant er en ud af 12 kropstyper, der er bestemt af de 12 tegn – fra vædder til fisk, som billedet herover viser symbolerne på.

Hvor hvert tegn giver en specifik kropstype. Eksempelvis er vægte ascendanter ofte ganske smukke, da de har meget regelmæssige træk (og i Vesten vurderes regelmæssige træk som smukke).

Du kan læse mere om de forskellige ascendanter i Karl Aage Jensens bog “Astrologiens Univers”.

 

Planeter i 1. hus og herskere

Dit udseende bestemmes dog af mere end blot din ascendant. Hvis der er planeter i 1. hus, så har de indflydelse på dit udseende. Disse planeter nuancerer dit udseende.

Måden at forstå dette på er igennem det, som hedder herskere.

Hvert tegn har en hersker, hvilket betyder, at en planet har en nær sammenhæng med et tegn, fordi de er ret ens i deres betydning. Planeten og tegnet er meget ens – men også forskellige. Eksempelvis hersker Uranus over tegnet Vandbæreren. Planeten Uranus har med frihed at gøre, mens Vandbæreren er humanitært indstillet, dermed har de noget til fælles, men er alligevel forskellige.

 

Udseende – et eksempel

Eksempelvis kan en person have en skorpion ascendant, og dermed have et lidt uharmonisk udseende. Typisk er der en lang overkrop og ret korte ben.

Hvis Månen står i 1. hus hos denne person, så bliver udseendet samtidigt mere rundt, der vil være en tendens til fylde. Dette skyldes, at Månen hersker i Krebsen, og Krebse ascendanter har en tendens til at være runde.

 

Dit udseende – din ascendant?

Vil du kende din egen ascendant? Så kan du lære at lægge dit eget horoskop med hjælp fra min gratis e-guide herunder.

Tilmeld dig inspirationslisten og modtag e-guiden straks.

***

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

3 overraskende grunde til det ikke er synd for dig som særligt sensitiv

Jeg hører meget ofte særligt sensitive mennesker synes, at det er synd for dem. Altså at de er særligt sensitive. (Bemærk, at jeg ikke taler om alle særligt sensitive)

Jeg er stærkt uenig – det er ikke synd.

Lad mig fortælle dig hvorfor. Der er 3 grunde – måske er de endda overraskende for dig.

 

#1 Offerroller og medlidenhed 

Inspireret af min underviser Claus Houlberg siger jeg: Hos mig får du ingen medlidenhed som særligt sensitiv (eller i nogen andre sammenhænge). Medlidenhed og offer roller gør dig passiv og fratager dig din evne til at skabe forandringer i dit liv. Og det forhindrer mig i at kunne hjælpe dig.

Jeg vil støtte dig i et mere positivt liv, derfor møder jeg dig med medfølelse, der åbner for forandring eller forvandling. Men du får ingen medlidenhed eller støtte til at blive i offer roller. Det kan og er ofte hårdt at være særligt sensitiv. Det kender jeg også selv til. Det er helt i orden at have det sådan. Men jeg vil støtte dig i at bevæge dig videre.

 

#2 Du er en ressource person

Som særligt sensitivt menneske kan du noget mere – du har nogle ressourcer, som ikke sensitive mennesker mangler (de har så andre ressourcer, men det handler indlægget her jo ikke om).

Hvad disse ressourcer er, har jeg skrevet om i andre blog indlæg, fx her.

Eller endnu bedre: Jeg har lavet 5 korte videoer om særligt sensitivitet astrologisk set. Meld dig til  inspirationslisten og se dem gratis. Gør det her.

 

#3 Skab den verden du ønsker

Som særligt sensitiv vil du ofte møde den situation, at du synes, noget mangler ude i verden. Om det er følsomhed, forståelse osv.

Eksempelvis står mange særligt sensitive i den situation ifølge min lærer Claus Houlberg, at de selv skal skabe deres job. Det er en situation, jeg selv kender. Og som giver dybt mening i mig, da de fleste jobs, som jeg hører om, ikke kan rumme særligt sensitive.

Derfor er det værd at tænke, at: Du har selv en opgave med at tilføre det, som du mener mangler i verden.

Du er sat på planeten for at være med til at skabe fremtiden.

***

Blev du overrasket? Blev du inspireret?

Del gerne, hvis du kender en, der kunne trænge til at læse det – del det på de sociale medier. Brug deleknapperne øverst.

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

Sådan finder du den perfekte terapeut

Er du vinterdeprimeret? Eller er det mere end det? Så er du måske nu der, hvor du kan mærke, at du trænger til hjælp. At du trænger til at finde en terapeut, der kan hjælpe dig videre. Men du er i tvivl, om hvor du skal lede. Hvilken type terapeut skal det være?

For at finde den terapeut, der er perfekt til dig – eller skal vi sige, passer til dig, kan du søge i dit horoskop. Dit horoskop giver nemlig svaret.

Og hvis du er glad og frejdig lige nu, hvad jeg håber, du er, kan du gemme denne værdifulde viden til senere.

 

Saturn i kvadranter

Terapi er en måde at få erfaring på, og det samme har planeten Saturn med at gøre. Derfor kan Saturns placering i dit horoskop, udpege typen af terapi du vil have bedst af.

Jeg vil tilføje, at du selvfølgelig bør tage den type terapi, som du føler, er rigtig for dig. Også hvis dette ikke stemmer overens med din Saturn placering. Men hvis du føler, at du når et punkt, hvor du ikke kan komme videre. Så kan du med fordel finde en terapeut, der udpeges af Saturns placering i dit fødselshoroskop.

 

Hvordan ser du kvadranter i dit horoskop?

  • 1. kvadrant er hus 1-3
  • 2. kvadrant er hus 4-6
  • 3. kvadrant er hus 7-9
  • 4. kvadrant er hus 10-12

 

Saturn i kvadranter

1. kvadrant Med Saturn stående i 1. kvadrant er anbefalingen: En form for kropsterapi – det kan fx være Body STS eller kraniosakral terapi.

Jeg anbefaler utroligt kompetente kraniosakral terapeut Henrik Bruun.

 

2. kvadrant Saturn i 2. kvadrant peger over i en kreativ retning. Anbefalingen er en form for kreativ terapi. Eksempelvis terapi retninger indenfor drama, maling, eller musik.

Kvinden i eksemplet, der har Saturn i 2. kvadrant, vil jeg derfor anbefale en form for kreativ terapi.

 

3. kvadrant I 3. kvadrant peger Saturn på terapi fokuseret i samtale, så anbefalingen er en type kognitiv samtale terapi. Herunder de almindelige former for samtale terapi. Jeg anbefaler psykolog Athina Delskov, som har mange års erfaring og super indlevelse.

 

4. kvadrant Afsluttende peger Saturn i 4. kvadrant på en type spirituel terapi af hvilken, der findes mange forskellige typer.

 

Saturn og terapi – et eksempel

I denne kvindes horoskop er Saturn vist med en gul pil. Saturn står i 5. hus, og dermed i 2. kvadrant. Derfor bliver anbefalingen en form for kreativ terapi.

 

 

 

2 tips til terapeuter

Tip 1: Skulle du nu sidde som terapeut, og være interesseret i, hvordan du kan bruge denne metode til at hjælpe dine patienter – fx ved hurtigt at kunne afklare, om du er den rigtige terapeut til en given patient. Så kan du finde Claus Houlbergs dvd om dette emnet på hans hjemmeside Asak.

Ved (med patientens samtykke) at lægge patientens horoskop, kan du se, om du egner dig bedst til at hjælpe den enkelte patient.

Du kan afklare dette ved at lære at lægge dine patienters horoskop med den gratis e-guide herunder.

 

Tip 2: Hvis du overvejer at uddanne dig til terapeut, men er i tvivl om hvilken type du egner dig bedst som – så afslører din Saturn placering også dette. På samme vis som ovenfor, så er din placering af Saturn i kvadrant den type terapeut, du egner dig bedst til at være.

Du kan afklare dette ved at lægge dit eget horoskop med den gratis e-guide herunder.

* * *

 

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

Hvor står du alene?

Hvor står du alene i dit liv? Hvor er du nødt til at stå og gå selv? Men også – hvor har du evner fra tidligere liv til at stå selv?

Det fortæller den nye planet Makemake om.

 

Makemake – ny planet og nye tider

Makemake blev opdaget i 2005, og den er navngivet i 2008 efter den skabende gud på Påskeøerne. Denne navngivning af en planet i vores solsystem bryder med den gamle kaldæiske tradition, hvor navngivning skete ud fra det romersk-græske gudeparnas.

Derfor varsler den indgangen til en ny og mere global tid, som er meget passende for vores nutid. Det er i sandhed nye tider.

Makemake er en dværgplanet og plutoide, dvs. den befinder sig længere ude i solsystemet end Pluto og har dermed en meget lang omløbstid om Solen. Dvs, at Makemake bevæger sig meget langsomt rundt i sin bane.

 

Makemake – der hvor du står alene

Astrologisk set fortæller Makemake om selvstændighed, om det at stå helt selv uden støtte og rygklapperi fra andre mennesker. Symbolsk set har Påskeøerne, der er placeret midt i Stillehavet – milevidt fra alting, stået helt alene, så tydningen smager rigtigt i min mund og mit indre. De nævnte tydninger er på et teoretisk niveau endnu, da Makemake er ny i den astrologiske verden. Men som nævnt oplever jeg disse tydningsteorier som rigtige.

Makemake viser, der hvor du står alene i dit liv. Og den viser samtidig, hvor du har stået alene i tidligere liv, og dermed har godset med i bagagen til at gøre det i dette liv.

Dette vil ofte opleves ubehageligt i de unge år, hvor de fleste unge mennesker ønsker at være en del af fællesskabet.

 

Hvordan virker Makemake i dit horoskop? 

Makemakes virkning ses i dit horoskop i det hus, som den står i (fx. i 4. hus står du alene i hjemmet, i 10. hus står du alene i din karriere og i offentlighedens øjne, osv.).

Derudover er Makemakes placering i tegn vigtig, men da Makemake som nævnt bevæger sig utroligt langsomt (og dens virkning i tegn dermed er ens for rigtig mange mennesker), er huset det vigtigste for dig.

Når du vil se på Makemakes virkning i horoskop, kan du se på både virkningen i dit fødselshoroskop, dvs. hvor i dit liv står du alene. Men også transit påvirkningen, dvs. hvornår bliver Makemake aktiveret i dit horoskop, dvs. hvornår skal du i særlig grad stå alene.

 

Eksempel på Makemakes virkning i et horoskop

I eksempel fødsels-horoskopet ses Makemake udpeget med en gul pil (symbol forslag er er “M” med et kors under) i 12. hus. Dermed skal klienten står alene spirituelt – klienten kan ikke have en guru. Klienten skal stå alene indeni.

I eksempel progressions-horoskopet herunder for samme klient ses der på, hvad der sker i klientens liv lige nu.

Et progressivt horoskop består af en kombination af et fødselshoroskop og et transit plus progressionshoroskop (de sidste to indeholder tekniske termer, som jeg ikke vil gå dybere ind i her).

I den indre ring i horoskopet ses klientens fødselshoroskop, og i den ydre ring står de planeter der påvirker klienten.

I eksempel horoskopet udpeges igen Makemake i 12. hus, og ligeledes Saturn, der står en den ydre ring. Dermed vises det, at Saturn påvirker Makemake lige nu.

Dette påvirkning betyder, at det er tid til at (Saturn) gå selv spirituelt, at stå alene indeni (Makemake i 12. hus).

Denne tydning opleves rigtig for klienten, der tager sig et år uden spirituelle eller andre uddannelsesforløb, men istedet vil mærke ind i og gå sin egen vej.

***

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvor Makemake står i dit eget horoskop – og dermed hvor du står alene, så find Makemake i dit horoskop med hjælp fra min gratis guide herunder:

 

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn