Bloggen er i dvale

Til dig, der læser her.

Bloggen er gået i dvale, indtil jeg har mere energi igen.

Pt. står den på de sidste barselsdage og planlægning af flytning – fra storbyen til landet.

Jeg glæder mig til at skrive til dig igen.

Blomsterdeva-lig hilsen

Charlotte

Ps. Hvis du vil være sikker på at høre fra mig så snart, at jeg skriver igen – så skriv dig på inspirationslisten her:

 

[hcshort id=”10″]

Et kig bag kulissen og hvad der er på vej

Ugens indlæg bliver et af de mere personlige af slagsen. Indlægget har fokus på, hvad der sker i Blomsterdeva land, og hvad der er på vej fra min hånd.

På billedet ses min søn Elias og jeg, mens vi besvarer spørgsmål på bloggen (det er nok mest mig, der svarer – Elias grynter).

 

Hverdagslivet og hvilke rum der åbner

Jeg lever et liv i barselsland med en lille dejlig dreng på 5 måneder. Derfor er jeg – udover at være lykkelig – træt meget af tiden. Derfor er der også lidt stille på bloggen lige nu.

Stilheden har også haft andre grunde, viste det sig: Der har været lukket ned oppefra (fra de indre verdener) for mit skriveri. Jeg har simpelthen mistet lysten til at skrive. Der skulle nemlig åbnes for nye ting.

En af de ting er videoer. Ja, der er videoer på vej. Når jeg får styr på teknik og andre sager. Men de rumsterer indeni. Altså videoerne 🙂 Og jeg skal selvfølgelig også forberede mit første foredrag, der handler om den nye dværgplanet Haumea.

Der ud over er der åbnet op til større forståelser af, hvad mit virke er og skal være fremover.

Så der åbnes mange nye rum.

 

De indre verdener, Himalaya og blomstermagi 

De indre verdeners guidning har vist mig, at jeg skal arbejde med en af mine største passioner: Indien. Og mere specifikt Himalaya (billedet er fra 1998, hvor jeg var bosat i Himalaya).

Mere følger om dette, når det manifesterer sig. Og det bliver tid at dele. Men det er meget tydeligt, at den del af mit virke skal mere frem i lyset nu.

Jeg ser, at vi er en gruppe, der i tidligere liv har inkarneret i Indien (og Østen), og som tager vores træning herfra med os ind i livet i Vesten/Norden/Danmark. Og at jeg nu skal til at bruge denne træning mere bevidst (måske de andre også skal? Måske er du en af dem?). For mig sker det bla i det kommende arbejde med Himalaya energien (og senere Himalaya helt konkret).

Fremover kommer der mere på bloggen af mine egne ting, især blomstermagien kommer mere i fokus. Det er ved at være tid til, at jeg skaber indlæg om de spirituelle shampooer. Om den spirituelle del – hvordan du bygger høj energi ind i dine shampooer. Tidligere har jeg skrevet om den praktiske del. Find det nemme indlæg om at lave din egen spirituelle shampoo her og det uddybede indlæg her.

Opdatering maj 2016: Find indlægget om at skabe høj energi i din shampoo her.

 

Makemake – et år at gå selv

Året her er et år for mig, hvor jeg kommer til at stå meget selvstændigt. Det er tid for mig til at gå selv. Astrologisk set er det et Makemake præget år (mere om Makemake her).

Den nye planet Makemake har med det at stå selv at gøre. Og denne planet er aktiveret i mit progressive horoskop (dvs. horoskopet der viser tiden nu) – dermed er det tid til at gå og stå selv i sit liv. Jeg kan mærke det indeni, og det giver sig fx til udtryk ved, at jeg ikke går til astrologi undervisning hos Asak i år.

Så det, du får på bloggen fremover – i år – er mere af mine egne specialer.

Jeg håber, at vi ses igen. Lige her.

 

Ps. Der kommer selvfølgelig stadig masser af astrologi 🙂

***

[hcshort id=”10″]

 

Astrologens 7 mærkelige vaner

Den astrolog, som titlen henviser til, er selvfølgelig mig. Og de mærkelige vaner er mine egne – astrologiske – vaner.

Mon du også vil synes, at de er mærkelige?

 

#1 Husker menneskers stjernetegn – ikke deres navn

Jeg har altid været utrolig dårlig til at huske menneskers navne. Sådan indtil jeg havde mødt dem 3-4 gange. Efter jeg blev astrologi interesseret og meget senere astrolog, har jeg husket mennesker på forskellige astrologiske fakta om dem. Såsom deres Soltegn (populært kendt som stjernetegnet), deres Månetegn eller Ascendant. Så hvis jeg møder dig, vil jeg huske, at du er krebs med tvillinge ascendent fx. Men ikke at du hedder Trine.

 

#2 Ser planeterne flyve rundt for sit indre blik

I min verden er planeterne virkelige og nærværende. Jeg ser dem ofte for mit indre blik flyvende rundt i rummet – det er både smukt og til tider distraherende. Det kan både være selve planeten, der flyver rundt. Og det kan også være det astrologiske symbol. Meget mystisk men fin oplevelse.

Så det er min vane at være i rum med planeterne og deres symboler.

 

#3 Taler i astrologisk kode og kan derfor være svær at forstå for ikke-astrologer

Ofte taler jeg i astrologisk kode – fx: “Ah, det er klart din konjunktion i 10. hus, der påvirker dig”…

Meget nemt at forstå for en ikke-astrolog, ikke sandt?

Løsning: Sig til mig, at jeg skal tale dansk, hvis jeg forfalder til dette. Det er en almindelig ting, der sker for astrologer under deres uddannelse – de begynder at tale “astrologsk” (astrologers sprog). Og de fleste astrologi studerende skal derfor hen mod slutningen af deres uddannelse lære at tale almindeligt dansk igen. Jeg er så stadig igang med at lære det, her som færdiguddannet astrolog.

 

#4 Tjekker den astrologiske nutid ud hele tiden – i eget horoskop

Jeg har dagligt siddet og tjekket min astrologiske nutid og umiddelbare fremtid, dvs. det progressive horoskop – for, hvad mon der sker lige nu?

Det var jo også en mulighed bare at trille ud i livet og finde ud af det 🙂

Lige nu har jeg ikke tid til det med en lille bebs i mit liv. Men lur mig, om jeg ikke gør det igen, så snart tiden er der igen.

 

#5 Som gravid tjekkede hele mulige fødselsmåned ud

Som 1. gangs gravid havde jeg under graviditeten den daglige vane at tjekke mulige babyhoroskoper ud for hele den måned, jeg var sat til at føde i.

At dette så ikke er en mærkelig vane, er en anden sag – alle astrologi interesserede kvinder med børn, som jeg har mødt, har gjort noget lignende.

 

#6 Alt hvad du siger sættes i astrologisk kontekst

Jeg har den vane at oversætte alt, hvad der sker, til astrologsk – sådan næsten. Kan derfor til tider være irriterende at tale med 🙂

Også her kan man bede mig om en mere almindelig dansk samtale.

 

#7 Forsker konstant astrologisk 

Af sind er jeg meget forskende. Faktisk forsker jeg det meste af tiden. Astrologisk forskning selvsagt.

Der er en grund til, at jeg valgte den nye planet Haumea som mit speciale på Astrologisk Akademi – forskning er den eneste vej frem for at forstå denne helt nye planet.

 

Nogle af disse vaner er ikke mærkelige – faktisk naturlige for en astrolog. I hvert fald er de det for mig. Men det har været et sjovt indlæg at skrive.

Og nå ja, billedet af mig øverst står helt for egen regning – det har ikke noget med astrologien at gøre 🙂

***

[hcshort id=”10″]

 

Blomsterdeva på barsel

Bloggen her er nu godt igang – og jeg kan ikke sige, hvor meget det glæder mig.

Tak for at du følger med her. Og tak for at du interesserer dig for det fantastiske felt, der indeholder astrologi, særlig sensitivitet astrologisk set og spiritualitet. Eller blot et af felterne. Jeg er så taknemmelig over at have dig med på rejsen.

Som du måske kan se på billedet – selvom det er fra juni måned af, så sker der nyt i Blomsterdeva livet: Jeg skal på barsel til oktober, og jeg går fra i september. Jeg forventer at være tilbage her på bloggen en gang til næste år.

Jeg har – selvfølgelig – sørget for dig: Jeg har skrevet blog indlæg, der dækker hele min barsels periode. Jeg kommer til at udgive indlæg 1 gang månedligt, og det er alt sat op til at køre automatisk. Desværre får du ikke spontane indlæg – men de indlæg, der er på vej, er rigtig gode. Det lover jeg.

Skriv dig på til at følge bloggen her i højre side, hvis du ikke allerede har gjort det. Jeg kan love dig masser af spændende inspiration og viden. Under min barsel fortsætter jeg studiet i spirituel (esoterisk) astrologi, så jeg kan forhåbentlig inspirere dig med spirituel horoskop tydning næste år. Skriv dig på listen her til højre  –>>>>>>

Vi ses til næste år.

Hvor jeg har fået min lille dreng <3 (og et nyt spændende – sikkert det mest spændende af alle – horoskoper at studere – man er vel nørd… 🙂 )

Kærlig Hilsen

Charlotte

Ps. Du må bære over med mig, hvis jeg er langsom til at svare på din kommentar eller mail – jeg skal nyde min barsel. Jeg forventer dog klart at tjekke ind fra tid til anden.

Pps. Jeg glæder mig til at se dig igen i 2016!

Ppps. Og jeg vil alligevel ikke afvise, at du hører fra mig undervejs – bloggen her er mit hjertebarn. Så måske kan jeg ikke holde mig væk 😀

[hcshort id=”10″]

Den største længsel og hvad det kan handle om

Jeg synes, det er mærkeligt. Det der med, at der er nogle ting, der bliver ved med at komme til en.

Som helt ung ville jeg rejse ud i den store verden. Ved det, som jeg oplevede som et tilfælde, endte jeg i Indien. Og jeg endte også med ikke at ville hjem. Det kom jeg dog. For jeg blev meget syg. Og hvad gør man så? Så hjem det kom jeg.

Lige siden har jeg brændt for Indien, og det indiske. Jeg endte endda med at studere antropologi og senere udvikling og miljø med fokus på Sydasien. Alt sammen for at kunne skabe et job, der ville lade mig bo i Indien. Jeg endte endda med at blive indisk gift (og skilt, men det er en anden historie).

Livet ville det anderledes. Så jeg bor her i Danmark, og har altid længtes efter Indien. Jeg har rejst dertil med års mellemrum.

Jeg har mærket den store smerte af ikke at være i det land. Samtidig med at jeg dybt fangede, at jeg ikke er skabt til at bo der. Ikke fast i hvert fald. Den indiske livsindstilling – især de vilkår, som er virkeligheden for indiske kvinder og til en vis grad alle kvinder der, er ikke min kop te. For at sige det med de allermildeste ord.

 

Længsel – hvad vil du mig?

Jeg har igen og igen undret mig over, hvad denne længsel efter det land ville mig. Hvad det mon betød?

Psykologisk prøvede jeg at forklare det – det var jo nok fordi, at jeg følte mig så lykkelig og fri på rejserne. At jeg intet ansvar havde og derfor intet pres, når jeg var afsted. Det var sikkert rigtigt – men alligevel langt fra hele sandheden.

Det kunne også være en måde ikke at være nærværende i mit danske liv – hele tiden at ønske sig et andet sted hen. Også et godt bud.

Jeg fandt forskellige svar. Efter at være gået ind i det spirituelle, det åndelige miljø, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde inkarneret i Indien før. Og at det måtte være positive inkarnationer, var jeg da heller ikke i tvivl om. Men hvad så?

Jeg endte med at få kontakt til en meget lykkelig, nærmest henført inkarnation i Indien. Og det viste sig, at jeg havde foretaget en lysrejse i Indien i 2009, som var et match geografisk til det indiske livs rejse.

Men alligevel – heller ikke disse svar føltes som hele sandheden – for trækket mod Indien var så stærkt.

 

Kan det være en åndelige opgave?

Sidste år spurgte en ven mig, om der måske lå noget mere i denne tiltrækning, der tydeligvis er så stærk i mig. Og som nu har varet i over 20 år, uden at aftage. Kunne der være en åndelig opgave?

Tænk, jeg havde ikke selv tænkt tanken. Eller det havde jeg måske, men der havde jo ikke meldt sig noget svar. Så tanken var fløjet videre igen.

 

Giv slip og lad livet

Stadig, når jeg åbner til det sted dybt inde i mig, hvor jeg oplever, at mine svar er – så kommer Indien til. Specifikke steder i landet kommer til mig.

Så nu har jeg åbnet til, at ja, der må være en åndelig opgave med Indien. Jeg har bare ingen anelse om, hvad det er endnu. Jeg får små glimtvise indsigter, men ikke det store overblik.

Og nåe ja, jeg har en god ide til, hvad jeg ønsker at lave dernede. En dag om mange år. For lige nu har jeg valgt en anden opgave. Jeg får et lille barn til oktober. Men Indien er stadig en del af min sjæl. Og jeg giver slip på at ville vide, hvad opgaven er. Mens jeg har åbnet for, at der helt sikkert, er en opgave.

Så må den åbenbare sig, når tid er.

* * *

Nu vil jeg elske at høre fra dig – har du noget i dit liv, der uforklarligt bliver ved med at komme til dig? Kan det være en åndelig, en spirituel opgave?

Smid en tanke i feltet længere nede. Jeg venter på din kommentar 🙂

[hcshort id=”10″]