Den største længsel og hvad det kan handle om

Jeg synes, det er mærkeligt. Det der med, at der er nogle ting, der bliver ved med at komme til en.

Som helt ung ville jeg rejse ud i den store verden. Ved det, som jeg oplevede som et tilfælde, endte jeg i Indien. Og jeg endte også med ikke at ville hjem. Det kom jeg dog. For jeg blev meget syg. Og hvad gør man så? Så hjem det kom jeg.

Lige siden har jeg brændt for Indien, og det indiske. Jeg endte endda med at studere antropologi og senere udvikling og miljø med fokus på Sydasien. Alt sammen for at kunne skabe et job, der ville lade mig bo i Indien. Jeg endte endda med at blive indisk gift (og skilt, men det er en anden historie).

Livet ville det anderledes. Så jeg bor her i Danmark, og har altid længtes efter Indien. Jeg har rejst dertil med års mellemrum.

Jeg har mærket den store smerte af ikke at være i det land. Samtidig med at jeg dybt fangede, at jeg ikke er skabt til at bo der. Ikke fast i hvert fald. Den indiske livsindstilling – især de vilkår, som er virkeligheden for indiske kvinder og til en vis grad alle kvinder der, er ikke min kop te. For at sige det med de allermildeste ord.

 

Længsel – hvad vil du mig?

Jeg har igen og igen undret mig over, hvad denne længsel efter det land ville mig. Hvad det mon betød?

Psykologisk prøvede jeg at forklare det – det var jo nok fordi, at jeg følte mig så lykkelig og fri på rejserne. At jeg intet ansvar havde og derfor intet pres, når jeg var afsted. Det var sikkert rigtigt – men alligevel langt fra hele sandheden.

Det kunne også være en måde ikke at være nærværende i mit danske liv – hele tiden at ønske sig et andet sted hen. Også et godt bud.

Jeg fandt forskellige svar. Efter at være gået ind i det spirituelle, det åndelige miljø, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde inkarneret i Indien før. Og at det måtte være positive inkarnationer, var jeg da heller ikke i tvivl om. Men hvad så?

Jeg endte med at få kontakt til en meget lykkelig, nærmest henført inkarnation i Indien. Og det viste sig, at jeg havde foretaget en lysrejse i Indien i 2009, som var et match geografisk til det indiske livs rejse.

Men alligevel – heller ikke disse svar føltes som hele sandheden – for trækket mod Indien var så stærkt.

 

Kan det være en åndelige opgave?

Sidste år spurgte en ven mig, om der måske lå noget mere i denne tiltrækning, der tydeligvis er så stærk i mig. Og som nu har varet i over 20 år, uden at aftage. Kunne der være en åndelig opgave?

Tænk, jeg havde ikke selv tænkt tanken. Eller det havde jeg måske, men der havde jo ikke meldt sig noget svar. Så tanken var fløjet videre igen.

 

Giv slip og lad livet

Stadig, når jeg åbner til det sted dybt inde i mig, hvor jeg oplever, at mine svar er – så kommer Indien til. Specifikke steder i landet kommer til mig.

Så nu har jeg åbnet til, at ja, der må være en åndelig opgave med Indien. Jeg har bare ingen anelse om, hvad det er endnu. Jeg får små glimtvise indsigter, men ikke det store overblik.

Og nåe ja, jeg har en god ide til, hvad jeg ønsker at lave dernede. En dag om mange år. For lige nu har jeg valgt en anden opgave. Jeg får et lille barn til oktober. Men Indien er stadig en del af min sjæl. Og jeg giver slip på at ville vide, hvad opgaven er. Mens jeg har åbnet for, at der helt sikkert, er en opgave.

Så må den åbenbare sig, når tid er.

* * *

Nu vil jeg elske at høre fra dig – har du noget i dit liv, der uforklarligt bliver ved med at komme til dig? Kan det være en åndelig, en spirituel opgave?

Smid en tanke i feltet længere nede. Jeg venter på din kommentar 🙂

[hcshort id=”10″]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *