Skarp i pæren? Du er sandsynligvis særligt sensitiv

Dig, der er skarp i pæren….  Du kvikke menneske.

Du har garanteret aldrig tænkt, at du var særligt sensitiv, vel?

Medmindre du har mange af de andre sensitive evner også, som fx at kunne mærke stemninger og andre folks følelser.

Men det at være skarp i pæren er ofte en særlig sensitiv evne.

 

Særlig sensitivitet og skarpe pærer

Særlig sensitivitet astrologisk set dækker over en hel bunke fantastiske evner. Den populære medie portrættering af særligt sensitive har fokuseret på andre typer evner som fx stærk indføling. Så er det almindelige billede af, hvad en særlig sensitiv person er ret begrænset, som jeg ser det.

Men som Elaine Aron (psykologen, der skabte begrebet) siger – og astrologer også siger: Så er det et faktum, at hvis du blot har en af de sensitive evner, så er du særligt sensitiv. Også hvis du ikke kan kende dig selv i den populære skildring af sensitivitet.

 

Luft Merkur

At være skarp i pæren er dog ikke nødvendigvis en sensitiv evne.  Der er nemlig mange forskellige måder i horoskopet, som kan give dig en skarp pære. Flere af dem har med særlig sensitivitet at gøre. Nogle har ikke.

En af dem, som ikke har med særlig sensitivitet at gøre, er, hvis din Merkur, dvs. tænke- og tale evne, er præget af luft elementet. Dette giver en skarp pære og en god evne til mentalt overblik. En luft Merkur er placeret i tegnene tvillingen, vægten eller vandbæreren.

 

Uranus sensitiv

Den skarpe pære, der kommer af sensitivitet, var tidligst kendt som en Uranus sensitivitet.

Dette betød, at planeten Uranus havde en forbindelse til planeten Merkur. Dermed blev Merkurs hastighed sat op af Uranus, hvilket vil sige, at tænkningen gik hurtigere. Dermed tænkte du hurtigere. Hvilket giver en hurtigere tænke evne – det giver sig selv, ikke?

Det skal tilføjes, at andre faktorer i dit horoskop kan give andre oplevelser. Fx hvis Pluto har forbindelse til din Merkur – det kan dæmpe den kvikke mentale evne.

 

Eris sensitiv

Senere – så sent som i dette årtusind – fandt astronomer planeten Eris. Og hypotesen om Eris’ betydning siger, at den også giver en skarp pære, blot på en anden måde.

Her handler det om evnen til at gå til kernen af en sag. Man er derfor skarp til at finde ind til centrum af, hvad noget handler om.

 

Eksempel på skarp i pæren

 

I eksempel horoskopet står Merkur (øverst, afmærket med gul pil) i forbindelse (aspekt til) med den nye planet Eris (nederst, afmærket med gul pil).

Dermed er klienten skarp i pæren – han er Eris sensitiv på tankeplan, dvs. han har evnen til at gå til kernen af en sag med det samme.

Samtidig står Merkur i et ild tegn – skytten. Så klienten er sandsynligvis meget skarp i pæren (tænkningen går også hurtigt i ild tegn), og er begejstret i sin tale (skytten).

***

Afslutningsvis kan man også vende det om og sige: At hvis du er særligt sensitiv, så er du muligvis skarp i pæren.

 

 

Ønsker at vide mere om særlig sensitivitet astrologisk set, kan du gratis få mine 5 korte videoer herom.

Meld dig til inspirationslisten herunder.

 

[hcshort id=”9″]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *