Spirituel shampoo med energi af Tilgivelsens Engel

Spirituel shampoo er shampoo, der er lækker, naturlig shampoo, der vasker dit hår luftigt og rent.

Samtidig er den langt mere: Spirituel shampoo løfter dig energimæssigt, fordi den indeholder energi fra de indre, ikke-fysiske verdener, hvor vores guider, engle, devaer og mestrene bor.

I dette indlæg fortæller jeg om en specifik spirituel shampoo, der indeholder engle energi – og derfor passer godt til vores juletid.

 

Spirituel shampoo

Jeg har skabt spirituel shampoo i årevis. Det er et af mine specialer at åbne til den høje energi i de indre verdener og kode lækre, fysiske hverdagsprodukter med høj energi. Som fx shampoo.

En af mine tidligere kunder sagde: “Jeg har det nærmest sådan, at du ikke kan tillade dig ikke at give dem til verden. De er vidunderlige. Intet mindre.”

Jeg skaber ikke længere sådanne shampooer til salg, men jeg kommer til at undervise dig i selv at kunne skabe dem (følg med på bloggen, hvis du er interesseret. Skriv dig op længere nede).

Lad mig give dig et eksempel på sådan en shampoo, som jeg skabte i september:

 

Tilgivelsens Engel

Den energi, som kom tilstede den pågældende dag, hvor jeg lavede shampoo, var energi af Tilgivelsens Engel. Det var et stort englevæsen, der som navnet antyder, har med tilgivelse at gøre.

Det fysiske indhold i shampooen fandt jeg via guidning fra de indre verdener som altid:

Øko urter: Perikum, morgenfrue og hvidtjørn.

Blomsterremedier: Energiremedie Spirit of Himalaya (lavet i Indisk Himalaya), Brombær (lavet i Skotland) og Æbleblomst. Alle tre blomsterremedier har jeg selv fremstillet.

Shampooen blev uden duft som altid nu, da jeg er blevet parfume allergiker. Dog kunne pebermynte bruges, hvis du selv vil lave den.

 

Energien i Tilgivelsens Engel

Shampooens navn siger det hele – det handler om tilgivelse. Både tilgivelse af dig selv og andre mennesker. Der kom en sætning: “Jeg tilgiver mig selv. Jeg tilgiver andre”.

Dybere niveauer af tilgivelse kom også: Tilgivelse af verden, af Gud og af Guds tilgivelse af ens selv, dyb hjertetilgivelse, tilgivelse af Jorden.

Der kom dybe kærlighesstrømme og forbundethed til Jorden.

En meget smuk og dyb energi.

 

Vil du selv lave spirituel shampoo?

Indtil videre har jeg lagt opskrift på spirituel shampoo på bloggen, der lærer dig den praktiske del af opskriften. Find den her.

Det betyder, at jeg lærer dig den praktiske shampoo fremstilling først – og senere den spirituelle del. Jeg gør det i denne rækkefølge, fordi erfaringen har lært mig, at de fleste mennesker lærer shampoo fremstilling bedst sådan.

Jeg forventer at lægge den spirituelle del af shampoo opskriften på bloggen i 2016. Vær sikker på at få opskriften – tilmeld dig inspirationslisten herunder:

* * *

[hcshort id=”10″]

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *