Sådan skaber du spirituel shampoo med høj energi

Længes du efter højere energi i din hverdag?

Efter ting, der er mere levende end, dem du har?

Efter ting, der kan løfte din hverdag, rense dine legemer på daglig basis?

Så kan det være, at du er klar til at bruge spirituel shampoo.

(Bemærk, at du selv skal lave den – den findes ikke til salg i butikker. Måske gør den engang – det er jo et fremtidens produkt)

 

Spirituel shampoo

Spirituel shampoo er shampoo, der indeholder de indre verdeners energi. Det kan være de indre verdener, der er englerigerne, mestrenes verdener eller måske helt andre typer verdener.

Jeg har selv skabt shampooer med energier lige fra forårets høje energi, over Moder Maria til Mesteren Jesus og de forskellige maskuline Ærkeengle. Se et eksempel her.

Det kan du også gøre. Du kan lære det.

 

Meditation, vand og energi

Du får shampooen til at indeholde en højere og specifik energi ved at meditere, mens shampooen fremstilles.

Så påvirkes shampooen af dét energifelt, du skaber i samarbejde med de indre verdener. Vandet i shampooen kodes med energi (læs mere om kodning af energi i vand hos Masuro Emoto).

Energi påvirkningen understøttes af de blomster, urter, blomsterremedier og/eller æteriske olier, som du vælger at bruge til shampooen.

Shampooen kan fyldes med energi fra de forskellige verdener, fx Engleverdenerne. Og med energi, der passer til dagen, den fremstilles på. Eller tiden, der er lige der (her tænker jeg de store tidsperspektiver). Eller til en proces, som du er i. Du kan også lave shampoo til andre mennesker (husk det etiske perspektiv i dette. Der kommer indlæg om det senere).

 

Sådan gør du

Du skal for at kunne lave shampooen læse et af de tidligere indlæg, som jeg har skrevet om spirituel shampoo. De handler begge om den praktiske opskrift. Find den nemme her, og den detaljerede her.

 

Sådan gør du for at skabe energi i shampooen:

  • Sluk mobil etc. Luk ned for alle ydre forstyrrelser. Ret blikket indad, mod dit indre rum.
  • (Du kan benytte musik, hvis du ønsker at rette meditationen i en bestemt retning, fx Engleriget. Dette gør jeg aldrig selv, da jeg arbejder med at åbne til den energi fra de indre verdener, der vil igennem på et givent tidspunkt).
  • Du sætter dig til rette.
  • Meditationen startes. Læs ordene højt eller indeni dig selv (selve meditationen er skrevet i kursiv).
  • Meditation:

Jeg beder om Det Kosmiske Lys’ beskyttelse.

Jeg åbner for den energi, der ønsker at manifestere sig idag i denne shampoo under den Guddommelige Vilje.

Lad det ske.

  • Så fremstiller du (den fysiske) shampoo efter den praktiske opskrift, mens du er i meditativ, stille tilstand. Måske har du fået indtryk af, hvilken energi der vil manifestere sig. Hold fast i disse indtryk under shampoo fremstillingen. Hvis ikke, holder du dig så klar i sind og følelser, som muligt.
  • Når shampooen er færdig energimæssigt, dvs. når al det indre arbejde er afsluttet (det er for mig oftest efter, at shampooerne er færdige og står klar i deres flasker til afkøling. Ofte efter et stykke tids afkøling):
  • Så siger du:

Jeg takker for den hjælp, jeg har fået til dette arbejde. Og takker for den hjælp, jeg kan give.

Meditationen er nu afsluttet.

 

Krøllen på halen

Jeg planlægger at lave en (og senere sikkert flere) guidet meditation, som du kan lytte til, når du skal lave din shampoo.

Hvis du vil være sikker på at få den, så meld dig til inspirationslisten herunder 🙂

***

[hcshort id=”10″]

 

 

 

Et kig bag kulissen og hvad der er på vej

Ugens indlæg bliver et af de mere personlige af slagsen. Indlægget har fokus på, hvad der sker i Blomsterdeva land, og hvad der er på vej fra min hånd.

På billedet ses min søn Elias og jeg, mens vi besvarer spørgsmål på bloggen (det er nok mest mig, der svarer – Elias grynter).

 

Hverdagslivet og hvilke rum der åbner

Jeg lever et liv i barselsland med en lille dejlig dreng på 5 måneder. Derfor er jeg – udover at være lykkelig – træt meget af tiden. Derfor er der også lidt stille på bloggen lige nu.

Stilheden har også haft andre grunde, viste det sig: Der har været lukket ned oppefra (fra de indre verdener) for mit skriveri. Jeg har simpelthen mistet lysten til at skrive. Der skulle nemlig åbnes for nye ting.

En af de ting er videoer. Ja, der er videoer på vej. Når jeg får styr på teknik og andre sager. Men de rumsterer indeni. Altså videoerne 🙂 Og jeg skal selvfølgelig også forberede mit første foredrag, der handler om den nye dværgplanet Haumea.

Der ud over er der åbnet op til større forståelser af, hvad mit virke er og skal være fremover.

Så der åbnes mange nye rum.

 

De indre verdener, Himalaya og blomstermagi 

De indre verdeners guidning har vist mig, at jeg skal arbejde med en af mine største passioner: Indien. Og mere specifikt Himalaya (billedet er fra 1998, hvor jeg var bosat i Himalaya).

Mere følger om dette, når det manifesterer sig. Og det bliver tid at dele. Men det er meget tydeligt, at den del af mit virke skal mere frem i lyset nu.

Jeg ser, at vi er en gruppe, der i tidligere liv har inkarneret i Indien (og Østen), og som tager vores træning herfra med os ind i livet i Vesten/Norden/Danmark. Og at jeg nu skal til at bruge denne træning mere bevidst (måske de andre også skal? Måske er du en af dem?). For mig sker det bla i det kommende arbejde med Himalaya energien (og senere Himalaya helt konkret).

Fremover kommer der mere på bloggen af mine egne ting, især blomstermagien kommer mere i fokus. Det er ved at være tid til, at jeg skaber indlæg om de spirituelle shampooer. Om den spirituelle del – hvordan du bygger høj energi ind i dine shampooer. Tidligere har jeg skrevet om den praktiske del. Find det nemme indlæg om at lave din egen spirituelle shampoo her og det uddybede indlæg her.

Opdatering maj 2016: Find indlægget om at skabe høj energi i din shampoo her.

 

Makemake – et år at gå selv

Året her er et år for mig, hvor jeg kommer til at stå meget selvstændigt. Det er tid for mig til at gå selv. Astrologisk set er det et Makemake præget år (mere om Makemake her).

Den nye planet Makemake har med det at stå selv at gøre. Og denne planet er aktiveret i mit progressive horoskop (dvs. horoskopet der viser tiden nu) – dermed er det tid til at gå og stå selv i sit liv. Jeg kan mærke det indeni, og det giver sig fx til udtryk ved, at jeg ikke går til astrologi undervisning hos Asak i år.

Så det, du får på bloggen fremover – i år – er mere af mine egne specialer.

Jeg håber, at vi ses igen. Lige her.

 

Ps. Der kommer selvfølgelig stadig masser af astrologi 🙂

***

[hcshort id=”10″]

 

Blomsterheksens 10 bedste tricks til at løfte dit liv med blomstermagi

Kald mig Blomsterdeva. Kald mig Blomsterheks. Begge dele er rigtige. Heks i ordets positive betydning.

Jeg arbejder med blomstermagi. I min hverdag og her på bloggen.

I dette indlæg får du mine bedste blomstermagiske tips, så du selv kan bruge blomstermagi i din hverdag, Og mærke, hvilken fantastisk mulighed det er for at løfte hverdagen og hele dit liv.

Selv om det er vinter nu, kan du bruge blomstermagi hver dag. Se her hvordan.

 

10 Blomstermagiske tips

  • Bachs Rescue
  • Blomsterremedier
  • Blomsten og dens deva intuitivt
  • Spirituelle produkter med blomster
  • Spirit of Flower
  • Blomster i din mad
  • Æteriske olier
  • Blomstermeditation
  • Billeder
  • Bøger/viden

 

Blomsterremedier

Blomsterremedier er fremstillet af en rent vand, hvori der har ligget blomster. Hvorefter der er mediteret på blandingen. Resultatet er energi forhøjet vand, der er kodet med blomstens energi. Herefter konserveres blandingen ved at blande med en type alkohol, oftest cognac.

De bruges ved at indtages direkte på tungen, i et glas vand eller lidt honning.

Blomsterremedier er i min optik fantastiske, fordi de er så effektfulde og rene. Når du indtager dem, arbejder de straks i din krop og dine andre legemer. Mange af os kan mærke effekt allerede, når vi rører flasken.

Der findes mange forskellige typer remedier. Mine favoritter er FES og Spirit of Flower’s forskellige varianter.

 

Bachs Rescue Remedy

Det klassiske Bachs Rescue Remedy fortjener et punkt for sig selv.

Du kan bruge Bachs Rescue i alle mulige forskellige situationer – når verden er blevet for meget, du er forskrækket, træt, stresset, brodér selv videre på listen.

Fantastisk allround remedie.

 

Blomsten selv og dens deva

En af de mest kraftfulde måder at arbejde med blomster på – og dens deva (det lille usynlige væsen, der giver blomsten liv og plejer den) – er ved at arbejde med den direkte. Altså at kommunikere med den, når du møder den i naturen eller en vindueskarm. Alle blomster har forskellige typer energi, dvs. forskellige energier som de kan og vil dele med dig – du skal blot åbne dig for denne verden.

Denne type blomstermagi vil du finde meget mere om på denne side fremover, da jeg praktiserer dette selv næsten dagligt. Mindre om vinteren, men alligevel som en integreret del af mit liv. Hvis du vil være sikker på at få alle de blomstermagiske indlæg, så meld dig på inspirationslisten længere nede. 🙂

Jeg har skrevet en lille guidet metode til mødet med blomsten her.

 

Blomstermagiske produkter

Du kan fremstille forskellige typer produkter, der er kodede med blomstermagi. Jeg er selv ekspert i at lave plejeprodukter – fx shampoo og creme. Jeg har lagt opskrifter til dig på shampoo og salve. Selve den blomstermagiske del kommer senere, da erfaringen har vist mig, at det er nemmest at lære for de fleste – og måske også for dig – hvis de først har lavet den praktiske del, fx shampooen.

 

Spirit of Flower

Eva Selanders blomsterremedier fortjener en plads for sig selv i dette indlæg, da hendes produkter og kontakt til blomster riget er af høj kvalitet. Find dem her.

Jeg kan varmt anbefale hendes produkter, og at få lavet en test på hvilke af hendes remedier du skal bruge på et givent tidspunkt. Eva tester ikke selv mere, så jeg må henvise til de blomster terapeuter, som hun henviser til. Find dem her.

 

Blomster i din mad

Dette punkt kunne du sikkert regne ud – brug blomsterne i din mad og din the. Der findes så mange bøger og blogs om dette emne, at jeg ikke vil henvise til noget. Du må google 🙂

 

Æteriske olier

Æteriske olier er koncentreret olie, der udvindes af de blomster, der indeholder en sådan olie (som er mulig at udvinde). Disse olier kan bruges som duft- og effektgivere i dine plejeprodukter, som du selv laver. Find god kvalitet her.

Vær opmærksom på, at disse olier ikke må bruges direkte på din hud, og at de kan være allergi fremkaldende.

 

Blomstermeditation

Du kan meditere med blomsten og dermed få dens energi ind i dit system. Og så dette skriver jeg meget mere om i kommende indlæg.

Hvis du vil være sikker på at få disse indlæg, så skriv dig på inspirationslisten længere nede.

 

Inspirerede billeder

Endnu en fantastisk måde at bruge blomsternes energi på er via billeder. Dette skal selvfølgelig være billder, der er skabt med deres energi. Særligt dygtige til dette er Eskild Tjalve og Peter Fich i min erfaring.

Peter Fich har lavet fantastiske billeder af blomster og deres devaer. Jeg er helt vild med dem.

 

Lær mere – bøger

Du kan selvfølgelig også lære mere ved at læse bøger.

Eskild Tjalve har skrevet en skøn bog om devaer, der handler om de små usynlige væsner, der gør blomster og planter levende.

* * *

Blev du inspireret af indlægget? Gør mig glad ved at dele det med en, du kender, der kunne have glæde af det. Brug gerne de sociale medie knapper øverst 🙂

Spirituel shampoo med energi af Tilgivelsens Engel

Spirituel shampoo er shampoo, der er lækker, naturlig shampoo, der vasker dit hår luftigt og rent.

Samtidig er den langt mere: Spirituel shampoo løfter dig energimæssigt, fordi den indeholder energi fra de indre, ikke-fysiske verdener, hvor vores guider, engle, devaer og mestrene bor.

I dette indlæg fortæller jeg om en specifik spirituel shampoo, der indeholder engle energi – og derfor passer godt til vores juletid.

 

Spirituel shampoo

Jeg har skabt spirituel shampoo i årevis. Det er et af mine specialer at åbne til den høje energi i de indre verdener og kode lækre, fysiske hverdagsprodukter med høj energi. Som fx shampoo.

En af mine tidligere kunder sagde: “Jeg har det nærmest sådan, at du ikke kan tillade dig ikke at give dem til verden. De er vidunderlige. Intet mindre.”

Jeg skaber ikke længere sådanne shampooer til salg, men jeg kommer til at undervise dig i selv at kunne skabe dem (følg med på bloggen, hvis du er interesseret. Skriv dig op længere nede).

Lad mig give dig et eksempel på sådan en shampoo, som jeg skabte i september:

 

Tilgivelsens Engel

Den energi, som kom tilstede den pågældende dag, hvor jeg lavede shampoo, var energi af Tilgivelsens Engel. Det var et stort englevæsen, der som navnet antyder, har med tilgivelse at gøre.

Det fysiske indhold i shampooen fandt jeg via guidning fra de indre verdener som altid:

Øko urter: Perikum, morgenfrue og hvidtjørn.

Blomsterremedier: Energiremedie Spirit of Himalaya (lavet i Indisk Himalaya), Brombær (lavet i Skotland) og Æbleblomst. Alle tre blomsterremedier har jeg selv fremstillet.

Shampooen blev uden duft som altid nu, da jeg er blevet parfume allergiker. Dog kunne pebermynte bruges, hvis du selv vil lave den.

 

Energien i Tilgivelsens Engel

Shampooens navn siger det hele – det handler om tilgivelse. Både tilgivelse af dig selv og andre mennesker. Der kom en sætning: “Jeg tilgiver mig selv. Jeg tilgiver andre”.

Dybere niveauer af tilgivelse kom også: Tilgivelse af verden, af Gud og af Guds tilgivelse af ens selv, dyb hjertetilgivelse, tilgivelse af Jorden.

Der kom dybe kærlighesstrømme og forbundethed til Jorden.

En meget smuk og dyb energi.

 

Vil du selv lave spirituel shampoo?

Indtil videre har jeg lagt opskrift på spirituel shampoo på bloggen, der lærer dig den praktiske del af opskriften. Find den her.

Det betyder, at jeg lærer dig den praktiske shampoo fremstilling først – og senere den spirituelle del. Jeg gør det i denne rækkefølge, fordi erfaringen har lært mig, at de fleste mennesker lærer shampoo fremstilling bedst sådan.

Jeg forventer at lægge den spirituelle del af shampoo opskriften på bloggen i 2016. Vær sikker på at få opskriften – tilmeld dig inspirationslisten herunder:

* * *

[hcshort id=”10″]

 

Beskyt din vinterhud med din egen spirituelle salve

Nu er det vinter. Kulden bider i dine kinder. Bider til.

Det er nu, at du skal skaffe gode plejeprodukter til din hud. Faktisk kan du lave utroligt gode plejeprodukter selv. Du kan også give dem væk som julegaver – hvis du kan skille dig af med dem, når du først har prøvet, hvor skønne og effektive de er 🙂

Du kan lave din egen spirituelle salve, og den spirituelle del skriver jeg mere om længere nede i indlægget.

Salve er fantastisk til huden. Den traditionelle betydning af salve er et produkt uden vand. Min opskrift (inspireret af Urtegaarden) indeholder dog vand, men kan godt betegnes som salve, da den er meget fed og beskytter din hud mod vinterens biden i kinderne. Du kan bruge denne salve selv i meget koldt vejr, da det først er ved -15 grader, at du får brug for salve uden vand.

Her kommer opskriften.

 

Kropssalve opskrift

Kropssalven er en super lækker salve, som kan bruges på hele kroppen. Dog er den meget fed, så beregn et stykke tid til at lade den trænge ind i din hud.

Det tager ca. 45 min. at lave salven.

Samlet mængde: 300 ml salve. Holdbarhed: 2 år ved almindelig opbevaring.

Råvarer og redskaber kan indkøbes hos Urtegaarden. Selv foretrækker jeg dog at købe redskaberne andetsteds.

 

Du skal bruge følgende redskaber:

2 gryder (ikke aluminium), termometer ,spiralpiskeris, måleske
eller måleskesæt, pose til at hælde cremen op med, emballage til 300ml salve, etiketter.

 

Begrebsforklaring: Vandfase består af de vandopløselige ingredienser, mens fedtfase består af de fedtopløselige ingredienser. Slutfase består af de ingredienser, der ikke tåler opvarmning, dvs. de skal i til slut efter nedkøling til stuetemperatur.

 

Råvarer:
Vandfase
78 ml/g demineraliseret vand

Fedtfase

100 g lanolin*

50 g sheasmør (kan udskiftes med rå kokosolie, så bliver salve dog mindre fast)

67 ml tidsel- eller rapsolie

3 ml e-vitamin

Slutfase

4 ml benzoetinktur (konservering)

12 ml panthenol

Eventuelt 2 ml æterisk olie

 

Sådan gør du:

  • Afmål vandfasen og fedtfasen i hver sin gryde – *stil eventuel bægeret med lanolin i varmt vand et par minutter, så er den nem at få ud
  • Opvarm begge faser til 60°C
  • Hæld vandfasen i fedtfasen i en tynd stråle under omrøring
  • Afkøl til stuetemperatur under omrøring
  • Tilsæt slutfasen og rør grundigt
  • Hæld på emballage.

 

Spirituel salve

Spirituel salve skaber du ved at meditere på det produkt, som du skal lave. Helt konkret ved at meditere på vandet, der skal i salven.

Jeg har skrevet om spirituelle produkter tidligere – shampoo – i andre indlæg. Find dem her og her.

Du får opskriften på den spirituelle del af salven i et senere indlæg, da jeg har erfaring med, at det er nemmest at lære den spirituelle og energimæssige del, hvis du først har prøvet at lave selve produktet kun.

Jeg skriver lidt mere om den spirituelle del i dette indlæg, hvis du er nysgerrig nu.

Hvis du vil være sikker på at få den spirituelle del af opskriften, så skriv dig på inspirationsmailen herunder.

* * *

[hcshort id=”10″]

 

 

Sådan modtager du blomsternes healende energi

Der findes en hel verden bag det, som du kan se. Det er den verden, hvor blomstervæsenerne bor. Hvor vores indre guider, mestrene og englene bor. Og du kan nemt kontakte denne verden.

Og hvis du øver dig, kan du lære at mærke denne verden. For nogen er det nemt, for andre en lidt længere proces. Ikke alle kan lære det, da det er muligt, at du har en læringsproces i dette liv, der betyder, at denne vej er lukket for dig. Men uden at prøve ved du ikke, om du har muligheden for at arbejde med denne verden.

 

Blomsterdevaens erfaringer

Billedet herover er fra en tur i Tivoli, hvor jeg som ofte før blev mødt af et blomstervæsen, der ville hjælpe mig. Jeg var lidt stresset og presset, og jeg hørte: “kom herhen, jeg kan hjælpe dig”. Jeg gik hen til blomsten, rørte ved den og mærkede, hvordan mit astrale legeme blev healet voldsomt op (mit nervesystem blev beroliget, og det følelsesmæssige pres lettede). Jeg fik i ord indtryk af, hvad blomstens grundenergi var: Ro og healing. Det var en hvid Georgine, som faktisk ikke er med på billedet. Så skøn, dens energi var.

Jeg har selv oplevet og arbejdet sådan med blomster- og planteriget i årevis.

 

Bachs og andre blomsterremedier

Måske kender du Bachs blomsterremedier? Eller andre typer blomsterremedier? Der er efterhånden kommet rigtigt mange typer til. Deres essens er blomster og planters energimæssige aftryk i den vand/alkohol blanding, som er i flasken. Og som du indtager.

Du behøver ikke det medie, som blomsterremedier er. Du kan blive healet op ved direkte kontakt med en plante eller blomst.

Der er selvfølgelig mange fordele ved blomsterremedier: De er koncentreret blomsterenergi på flaske, som du kan få året rundt. Og du er ikke begrænset til de blomster og planter, som du møder på din vej. På et bestemt tidspunkt og sted.

Men når du går rundt i naturen – eller blot steder, hvor der er blomster og planter, så brug den hjælp, der bogstaveligt talt er lige for – under – din næse.

Hver blomst og plante har sin unikke energi.

 

Devaer – blomster- og plantevæsener

Blomster og planteriget er beboet af devaer, der opbygger og passer hver enkelt plante og blomst. Hvis du vil vide mere om dette, kan du læse bøger fra Eskild Tjalve, der udtrykker det så smukt – både på skrift og i sin visuelle kunst. Hans bog “Devaer” er spændende.

 

Hvordan kan du opleve kontakt med devaer?

Indtrykkene kan komme i form af:

  • Ord
  • Lyd
  • Berøring
  • Visuelt
  • Fornemmelser
  • Følelser

Jeg oplever selv kontakten til plante- og blomsterrigerne på alle disse måder. Men det er en evne, der er optrænet over tid. Jo længere jeg arbejder med det, jo nemmere bliver det.

 

Hvordan gør du?

Det vigtigste, du kan gøre, er at åbne dig for oplevelsen. Bedst er det at afstå fra at dømme, hvad der kommer til dig af indtryk – det lukker for kontakten til plante/blomstervæsenet. Accepter blot det der kommer. Kommer der ingenting, så accepter også dette. Måske kommer der noget næste gang. Eller næste gang igen.

 

Guide til blomsterkontakt:

  • Find et sted, hvor du føler dig tryg (fx ved en skovtur, hvor du ikke har fremmede mennesker i nærheden)
  • Find en blomst eller plante, der tiltrækker dig – eller som du blot vælger, hvis du ikke modtager sådanne indtryk.
  • Find ro i dig selv.
  • Luk evt. øjnene og mærk naturen omkring dig.
  • Forestil dig, at du er omgivet af et energifelt – din aura. Og at dette felt bliver større og større. Så stort, at det omgiver naturen omkring dig.
  • Forestil dig en forbindelse til naturen omkring dig, at du nu er forbundet med den.
  • Forestil dig, at du er i forbindelse med den plante/blomst, som du udvalgte dig.
  • Åben dig for, om du modtager indtryk fra den – det kan også være en fornemmelse af at blive healet.
  • Når du er klar til at give slip, takker du blomsten, og trækker din energi tilbage til dig selv.
  • Vær i ro et øjeblik.

 

Den nemme variant er – når du nu alligevel er i Tivoli – at trille hen til en blomst, røre den og mærke efter 🙂

(det vil dog være svært som begynder at mærke noget her)

Ovenstående forslag kommer som en meditation på et senere tidspunkt. Hvis du vil være sikker på at få meditationen, så tilmeld dig nyhedsbrevslisten oppe til højre —->>>>>

* * *

Fandt du blog indlægget inspirerende? Så husk at dele det med dine venner – gør det ved de sociale deleknapper øverst oppe. 🙂

[hcshort id=”10″]