Livet vender tilbage til bloggen

Livet vender tilbage til bloggen – jeg vender tilbage. Og jeg skriver snart til dig.

Jeg er begejstret over, at jeg har tanker, inspiration og glæde at dele med dig igen.

Min søn og jeg er flyttet til provinsen, og jeg mærker stigende overskud – delvis i kraft af den vitalisering, som naturen og omgivelser med færre mennesker giver mig. Og delvis af afslutningen på min barsel.

 

Hvad kan du forvente?

Umiddelbart kan du forvente blog indlæg om:

  • Forskning i de nye planeters virkning (Haumea, Makemake, Eris og Ceres)
  • Den sensitive natur, som den ses i horoskopet, og hvordan den virker i sensitives liv.
  • Hvordan sensitivitet bliver en styrke (for dig, som den er problematisk for).
  • Samarbejde med de indre verdener, som jeg gør det og ser det.
  • Mine oplevelser med at samarbejde med de indre verdener.

 

Sensitive, natur tid og alenetid

Især mærker jeg blog indlæg presse på omkring min forståelse af, at mange sensitive – måske endda de fleste – undervurderer, hvor stort deres behov er for at tilbringe tid i naturen og tid væk fra andre mennesker.

De forskellige sensitiviteter giver naturligt nok forskellige behov, og det er forskellige behov, der ligger bag fx behovet for at være i naturen. Løsningen er dog for mange af de sensitive typer den samme – natur tid og/eller alene tid.

Min fornemmelse og tanke er endvidere, at de nye sensitiviteter, som vi endnu ikke kender så godt (Pluto, Eris, Makemake og Haumea) ligeledes giver behov for alene- og natur tid. Du kan forvente mere om dette snart.

 

Jeg glæder mig til at skrive til dig.

Kærligst

Charlotte

[hcshort id=”10″]

Skarp i pæren? Du er sandsynligvis særligt sensitiv

Dig, der er skarp i pæren….  Du kvikke menneske.

Du har garanteret aldrig tænkt, at du var særligt sensitiv, vel?

Medmindre du har mange af de andre sensitive evner også, som fx at kunne mærke stemninger og andre folks følelser.

Men det at være skarp i pæren er ofte en særlig sensitiv evne.

 

Særlig sensitivitet og skarpe pærer

Særlig sensitivitet astrologisk set dækker over en hel bunke fantastiske evner. Den populære medie portrættering af særligt sensitive har fokuseret på andre typer evner som fx stærk indføling. Så er det almindelige billede af, hvad en særlig sensitiv person er ret begrænset, som jeg ser det.

Men som Elaine Aron (psykologen, der skabte begrebet) siger – og astrologer også siger: Så er det et faktum, at hvis du blot har en af de sensitive evner, så er du særligt sensitiv. Også hvis du ikke kan kende dig selv i den populære skildring af sensitivitet.

 

Luft Merkur

At være skarp i pæren er dog ikke nødvendigvis en sensitiv evne.  Der er nemlig mange forskellige måder i horoskopet, som kan give dig en skarp pære. Flere af dem har med særlig sensitivitet at gøre. Nogle har ikke.

En af dem, som ikke har med særlig sensitivitet at gøre, er, hvis din Merkur, dvs. tænke- og tale evne, er præget af luft elementet. Dette giver en skarp pære og en god evne til mentalt overblik. En luft Merkur er placeret i tegnene tvillingen, vægten eller vandbæreren.

 

Uranus sensitiv

Den skarpe pære, der kommer af sensitivitet, var tidligst kendt som en Uranus sensitivitet.

Dette betød, at planeten Uranus havde en forbindelse til planeten Merkur. Dermed blev Merkurs hastighed sat op af Uranus, hvilket vil sige, at tænkningen gik hurtigere. Dermed tænkte du hurtigere. Hvilket giver en hurtigere tænke evne – det giver sig selv, ikke?

Det skal tilføjes, at andre faktorer i dit horoskop kan give andre oplevelser. Fx hvis Pluto har forbindelse til din Merkur – det kan dæmpe den kvikke mentale evne.

 

Eris sensitiv

Senere – så sent som i dette årtusind – fandt astronomer planeten Eris. Og hypotesen om Eris’ betydning siger, at den også giver en skarp pære, blot på en anden måde.

Her handler det om evnen til at gå til kernen af en sag. Man er derfor skarp til at finde ind til centrum af, hvad noget handler om.

 

Eksempel på skarp i pæren

 

I eksempel horoskopet står Merkur (øverst, afmærket med gul pil) i forbindelse (aspekt til) med den nye planet Eris (nederst, afmærket med gul pil).

Dermed er klienten skarp i pæren – han er Eris sensitiv på tankeplan, dvs. han har evnen til at gå til kernen af en sag med det samme.

Samtidig står Merkur i et ild tegn – skytten. Så klienten er sandsynligvis meget skarp i pæren (tænkningen går også hurtigt i ild tegn), og er begejstret i sin tale (skytten).

***

Afslutningsvis kan man også vende det om og sige: At hvis du er særligt sensitiv, så er du muligvis skarp i pæren.

 

 

Ønsker at vide mere om særlig sensitivitet astrologisk set, kan du gratis få mine 5 korte videoer herom.

Meld dig til inspirationslisten herunder.

 

[hcshort id=”9″]

Hemmeligheden bag hvorfor du ser ud som du gør

Om du er høj eller lav. Om du er lyshåret eller mørkhåret, blåøjet eller grønøjet. Om dine ansigtstræk er regelmæssige, dit ansigt lidt rundt eller du er lidt hulkindet – det afhænger alt sammen af din ascendant.

Derfor er ascendanten (og lidt til) hemmeligheden bag, hvorfor du ser ud, som du gør. Ascendanten er nemlig din krop (det afhænger selvfølgelig også af, hvordan du behandler din krop, men det er en anden historie).

Dit useende bestemmes altså af din ascendant.

 

Dit udseende, ascendanten og tegn

Din ascendant er det, der kommer ind ad døren, når du kommer ind. Det er din krop (og din ubevidste adfærd), og dermed er den det, som andre mennesker ser komme ind ad selvsamme dør.

Din ascendant er en ud af 12 kropstyper, der er bestemt af de 12 tegn – fra vædder til fisk, som billedet herover viser symbolerne på.

Hvor hvert tegn giver en specifik kropstype. Eksempelvis er vægte ascendanter ofte ganske smukke, da de har meget regelmæssige træk (og i Vesten vurderes regelmæssige træk som smukke).

Du kan læse mere om de forskellige ascendanter i Karl Aage Jensens bog “Astrologiens Univers”.

 

Planeter i 1. hus og herskere

Dit udseende bestemmes dog af mere end blot din ascendant. Hvis der er planeter i 1. hus, så har de indflydelse på dit udseende. Disse planeter nuancerer dit udseende.

Måden at forstå dette på er igennem det, som hedder herskere.

Hvert tegn har en hersker, hvilket betyder, at en planet har en nær sammenhæng med et tegn, fordi de er ret ens i deres betydning. Planeten og tegnet er meget ens – men også forskellige. Eksempelvis hersker Uranus over tegnet Vandbæreren. Planeten Uranus har med frihed at gøre, mens Vandbæreren er humanitært indstillet, dermed har de noget til fælles, men er alligevel forskellige.

 

Udseende – et eksempel

Eksempelvis kan en person have en skorpion ascendant, og dermed have et lidt uharmonisk udseende. Typisk er der en lang overkrop og ret korte ben.

Hvis Månen står i 1. hus hos denne person, så bliver udseendet samtidigt mere rundt, der vil være en tendens til fylde. Dette skyldes, at Månen hersker i Krebsen, og Krebse ascendanter har en tendens til at være runde.

 

Dit udseende – din ascendant?

Vil du kende din egen ascendant? Så kan du lære at lægge dit eget horoskop med hjælp fra min gratis e-guide herunder.

Tilmeld dig inspirationslisten og modtag e-guiden straks.

***

[hcshort id=”10″]

 

3 overraskende grunde til det ikke er synd for dig som særligt sensitiv

Jeg hører meget ofte særligt sensitive mennesker synes, at det er synd for dem. Altså at de er særligt sensitive. (Bemærk, at jeg ikke taler om alle særligt sensitive)

Jeg er stærkt uenig – det er ikke synd.

Lad mig fortælle dig hvorfor. Der er 3 grunde – måske er de endda overraskende for dig.

 

#1 Offerroller og medlidenhed 

Inspireret af min underviser Claus Houlberg siger jeg: Hos mig får du ingen medlidenhed som særligt sensitiv (eller i nogen andre sammenhænge). Medlidenhed og offer roller gør dig passiv og fratager dig din evne til at skabe forandringer i dit liv. Og det forhindrer mig i at kunne hjælpe dig.

Jeg vil støtte dig i et mere positivt liv, derfor møder jeg dig med medfølelse, der åbner for forandring eller forvandling. Men du får ingen medlidenhed eller støtte til at blive i offer roller. Det kan og er ofte hårdt at være særligt sensitiv. Det kender jeg også selv til. Det er helt i orden at have det sådan. Men jeg vil støtte dig i at bevæge dig videre.

 

#2 Du er en ressource person

Som særligt sensitivt menneske kan du noget mere – du har nogle ressourcer, som ikke sensitive mennesker mangler (de har så andre ressourcer, men det handler indlægget her jo ikke om).

Hvad disse ressourcer er, har jeg skrevet om i andre blog indlæg, fx her.

Eller endnu bedre: Jeg har lavet 5 korte videoer om særligt sensitivitet astrologisk set. Meld dig til  inspirationslisten og se dem gratis. Gør det her.

 

#3 Skab den verden du ønsker

Som særligt sensitiv vil du ofte møde den situation, at du synes, noget mangler ude i verden. Om det er følsomhed, forståelse osv.

Eksempelvis står mange særligt sensitive i den situation ifølge min lærer Claus Houlberg, at de selv skal skabe deres job. Det er en situation, jeg selv kender. Og som giver dybt mening i mig, da de fleste jobs, som jeg hører om, ikke kan rumme særligt sensitive.

Derfor er det værd at tænke, at: Du har selv en opgave med at tilføre det, som du mener mangler i verden.

Du er sat på planeten for at være med til at skabe fremtiden.

***

Blev du overrasket? Blev du inspireret?

Del gerne, hvis du kender en, der kunne trænge til at læse det – del det på de sociale medier. Brug deleknapperne øverst.

[hcshort id=”10″]

 

Sådan finder du den perfekte terapeut

Er du vinterdeprimeret? Eller er det mere end det? Så er du måske nu der, hvor du kan mærke, at du trænger til hjælp. At du trænger til at finde en terapeut, der kan hjælpe dig videre. Men du er i tvivl, om hvor du skal lede. Hvilken type terapeut skal det være?

For at finde den terapeut, der er perfekt til dig – eller skal vi sige, passer til dig, kan du søge i dit horoskop. Dit horoskop giver nemlig svaret.

Og hvis du er glad og frejdig lige nu, hvad jeg håber, du er, kan du gemme denne værdifulde viden til senere.

 

Saturn i kvadranter

Terapi er en måde at få erfaring på, og det samme har planeten Saturn med at gøre. Derfor kan Saturns placering i dit horoskop, udpege typen af terapi du vil have bedst af.

Jeg vil tilføje, at du selvfølgelig bør tage den type terapi, som du føler, er rigtig for dig. Også hvis dette ikke stemmer overens med din Saturn placering. Men hvis du føler, at du når et punkt, hvor du ikke kan komme videre. Så kan du med fordel finde en terapeut, der udpeges af Saturns placering i dit fødselshoroskop.

 

Hvordan ser du kvadranter i dit horoskop?

  • 1. kvadrant er hus 1-3
  • 2. kvadrant er hus 4-6
  • 3. kvadrant er hus 7-9
  • 4. kvadrant er hus 10-12

 

Saturn i kvadranter

1. kvadrant Med Saturn stående i 1. kvadrant er anbefalingen: En form for kropsterapi – det kan fx være Body STS eller kraniosakral terapi.

Jeg anbefaler utroligt kompetente kraniosakral terapeut Henrik Bruun.

 

2. kvadrant Saturn i 2. kvadrant peger over i en kreativ retning. Anbefalingen er en form for kreativ terapi. Eksempelvis terapi retninger indenfor drama, maling, eller musik.

Kvinden i eksemplet, der har Saturn i 2. kvadrant, vil jeg derfor anbefale en form for kreativ terapi.

 

3. kvadrant I 3. kvadrant peger Saturn på terapi fokuseret i samtale, så anbefalingen er en type kognitiv samtale terapi. Herunder de almindelige former for samtale terapi. Jeg anbefaler psykolog Athina Delskov, som har mange års erfaring og super indlevelse.

 

4. kvadrant Afsluttende peger Saturn i 4. kvadrant på en type spirituel terapi af hvilken, der findes mange forskellige typer.

 

Saturn og terapi – et eksempel

I denne kvindes horoskop er Saturn vist med en gul pil. Saturn står i 5. hus, og dermed i 2. kvadrant. Derfor bliver anbefalingen en form for kreativ terapi.

 

 

 

2 tips til terapeuter

Tip 1: Skulle du nu sidde som terapeut, og være interesseret i, hvordan du kan bruge denne metode til at hjælpe dine patienter – fx ved hurtigt at kunne afklare, om du er den rigtige terapeut til en given patient. Så kan du finde Claus Houlbergs dvd om dette emnet på hans hjemmeside Asak.

Ved (med patientens samtykke) at lægge patientens horoskop, kan du se, om du egner dig bedst til at hjælpe den enkelte patient.

Du kan afklare dette ved at lære at lægge dine patienters horoskop med den gratis e-guide herunder.

 

Tip 2: Hvis du overvejer at uddanne dig til terapeut, men er i tvivl om hvilken type du egner dig bedst som – så afslører din Saturn placering også dette. På samme vis som ovenfor, så er din placering af Saturn i kvadrant den type terapeut, du egner dig bedst til at være.

Du kan afklare dette ved at lægge dit eget horoskop med den gratis e-guide herunder.

* * *

 

[hcshort id=”10″]

 

Hvor står du alene?

Hvor står du alene i dit liv? Hvor er du nødt til at stå og gå selv? Men også – hvor har du evner fra tidligere liv til at stå selv?

Det fortæller den nye planet Makemake om.

 

Makemake – ny planet og nye tider

Makemake blev opdaget i 2005, og den er navngivet i 2008 efter den skabende gud på Påskeøerne. Denne navngivning af en planet i vores solsystem bryder med den gamle kaldæiske tradition, hvor navngivning skete ud fra det romersk-græske gudeparnas.

Derfor varsler den indgangen til en ny og mere global tid, som er meget passende for vores nutid. Det er i sandhed nye tider.

Makemake er en dværgplanet og plutoide, dvs. den befinder sig længere ude i solsystemet end Pluto og har dermed en meget lang omløbstid om Solen. Dvs, at Makemake bevæger sig meget langsomt rundt i sin bane.

 

Makemake – der hvor du står alene

Astrologisk set fortæller Makemake om selvstændighed, om det at stå helt selv uden støtte og rygklapperi fra andre mennesker. Symbolsk set har Påskeøerne, der er placeret midt i Stillehavet – milevidt fra alting, stået helt alene, så tydningen smager rigtigt i min mund og mit indre. De nævnte tydninger er på et teoretisk niveau endnu, da Makemake er ny i den astrologiske verden. Men som nævnt oplever jeg disse tydningsteorier som rigtige.

Makemake viser, der hvor du står alene i dit liv. Og den viser samtidig, hvor du har stået alene i tidligere liv, og dermed har godset med i bagagen til at gøre det i dette liv.

Dette vil ofte opleves ubehageligt i de unge år, hvor de fleste unge mennesker ønsker at være en del af fællesskabet.

 

Hvordan virker Makemake i dit horoskop? 

Makemakes virkning ses i dit horoskop i det hus, som den står i (fx. i 4. hus står du alene i hjemmet, i 10. hus står du alene i din karriere og i offentlighedens øjne, osv.).

Derudover er Makemakes placering i tegn vigtig, men da Makemake som nævnt bevæger sig utroligt langsomt (og dens virkning i tegn dermed er ens for rigtig mange mennesker), er huset det vigtigste for dig.

Når du vil se på Makemakes virkning i horoskop, kan du se på både virkningen i dit fødselshoroskop, dvs. hvor i dit liv står du alene. Men også transit påvirkningen, dvs. hvornår bliver Makemake aktiveret i dit horoskop, dvs. hvornår skal du i særlig grad stå alene.

 

Eksempel på Makemakes virkning i et horoskop

I eksempel fødsels-horoskopet ses Makemake udpeget med en gul pil (symbol forslag er er “M” med et kors under) i 12. hus. Dermed skal klienten står alene spirituelt – klienten kan ikke have en guru. Klienten skal stå alene indeni.

I eksempel progressions-horoskopet herunder for samme klient ses der på, hvad der sker i klientens liv lige nu.

Et progressivt horoskop består af en kombination af et fødselshoroskop og et transit plus progressionshoroskop (de sidste to indeholder tekniske termer, som jeg ikke vil gå dybere ind i her).

I den indre ring i horoskopet ses klientens fødselshoroskop, og i den ydre ring står de planeter der påvirker klienten.

I eksempel horoskopet udpeges igen Makemake i 12. hus, og ligeledes Saturn, der står en den ydre ring. Dermed vises det, at Saturn påvirker Makemake lige nu.

Dette påvirkning betyder, at det er tid til at (Saturn) gå selv spirituelt, at stå alene indeni (Makemake i 12. hus).

Denne tydning opleves rigtig for klienten, der tager sig et år uden spirituelle eller andre uddannelsesforløb, men istedet vil mærke ind i og gå sin egen vej.

***

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvor Makemake står i dit eget horoskop – og dermed hvor du står alene, så find Makemake i dit horoskop med hjælp fra min gratis guide herunder:

 

[hcshort id=”13″]

 

Vil du kigge i krystalkuglen for 2016? Brug astrologens nytårs ritual

Hvad bringer dit 2016? Hvad sker der for dig i det kommende år?

Svaret på det kan du få med astrologens nytårsritual: Det progressive horoskop for det kommende år. Dette horoskop fortæller om, hvordan dit liv bliver påvirker af planeternes bevægelser i det kommende år.

Dette horoskop kan give dig et overblik over, hvike toner der slås an i dit liv i det kommende år. Det kan dog ikke fortælle dig om, hvordan du reagerer på disse toner – på hvordan du danser til musikken.

 

2015 og Blomsterdevas nytårsritual 

Sidste nytår – ved indgangen til 2015 – begyndte denne astrolog et oplagt astrologisk nytårsritual, nemlig at læse mit eget progressive horoskop for det kommende år. Selvom det altid er svært for en astrolog at læse sit eget horoskop – det er oplagt, at man er lidt blind overfor sit eget horoskop, ligesom en psykolog kan være blind for sine egne psykologiske mønstre.

Mit 2015 så ud til at blive et heftigt år. Lige nu sidder jeg langt fra mine noter med årets forudsigelser, men jeg kan huske to af de store temaer, som horoskopet pegede på: Fødsler og flytning.

 

Fødsler og flytning

To indflydelser forudså jeg for mit 2015: At der muligvis ville ske en type fødsel (eller flere) i oktober-november, og at der muligvis ville ske en flytning.

Jeg siger muligvis, fordi det var mit eget valg, hvad jeg gjorde med de muligheder, året tilbød mig. Ligesom det altid er dit eget valg, hvad og hvordan du håndterer årets muligheder i dit eget liv.

De to store indflydelser håndterede jeg på to forskellige måder: Fødslen skete – og det blev en meget fysisk fødsel (det kunne også være blevet fx en fødsel af et stort projekt. Det kunne ikke ses i årets horoskop). Jeg fik – ganske som forventet – min søn i midten af oktober. (astrologisk teknisk var der tale om Måne og Haumea indflydelser i mit horoskop – det er de to store mødre)

Her ser du Elias – min søn – og jeg 🙂

Den anden store indflydelse, som jeg så i årets horoskop, var en flytning. Den er endnu ikke blevet til virkelighed – fordi jeg ikke valgte det. Men en flytning er på vej og bliver til virkelighed i 2016. (Astrologisk teknisk er der tale om Saturn, der vandrer over IC og igennem 4. hus, dvs. hjemmet)

Jeg har gjort flytningen og det at skabe et hjem til mit projekt for 2016. Og jeg glæder mig til årets nytårsritual, hvor jeg ser nærmere på det. Dog ved jeg allerede, at Saturn fortsat vandrer igennem 4. hus, og vil gøre det indtil 2018. Så det at skabe et hjem er et tema for de kommende år. Hvilket ikke er så mærkeligt med en lille ny i mit hus.

 

Et kig ind i fremtiden – et eksempel på progressivt horoskop 

Herunder ser du et eksempel på, hvordan sådan et kig i krystalkuglen ser ud.

Egentlig behøver astrologen kun det første horoskop, som er opstillet for d. 31.12.2015, dvs. nytårshoroskopet (for en klient).

Det andet horoskop er for at illustrere for dig, hvordan planeternes bevægelse ser ud. Det er opstillet for d. 31.12.2016, dvs. næste års nytårsdag. Dermed viser de to horoskoper bevægelsen i en klients horoskop over 1 år. Dermed viser det for astrologen de muligheder og udfordringer, klienten får igennem det kommende år.

For 31.12.15:

For 30.12.16:

 

Dit eget 2016

Er du blevet nysgerrig på at se dit 2016 an, så anbefaler jeg en konsultation hos en god astrolog. Find din astrolog her.

***

Hvis du har nydt dette blog indlæg, og kender en ven, der kunne nyde det også – så del det endelig på de sociale medier. Brug dele knapperne øverst i indlægget.

[hcshort id=”10″]

Man må ikke lyve for børn – især ikke sandheds sensitive børn

Og hvorfor må man så ikke lyve for dem?

Altså, psykologerne kan sige en masse om dette, og de siger det bedre end jeg. Men astrologisk set er det en dårlig ide at lyve for Eris (dvs. sandheds) sensitive, fordi de er sensitive overfor løgn. Dvs. de kan mærke, når du lyver.

 

Eris – sandhedsplaneten

Dværgplaneten Eris er en af de 4 nye planeter i det astrologiske rum. Eris er nyopdaget, navngivet i 2006 og fysisk beliggende længere ude end Pluto. Dvs. den er kendt som en plutoide.

Den astrologiske betydning af Eris er stadig under afsøgning, men teoretisk arbejdes der på Astrologisk Akademi med en tydning af Eris som den nye hersker i tegnet Vægten (Venus forlader dermed tegnet).

Eris har betydning som sandhedssøgeren.

 

Eris og sensitivitet

Teoretisk arbejdes der med en hypotese om, at alle de transsaturnske planeter giver forskellige typer særlig sensitivitet (læs mere her).

Eris giver en type sensitivitet, der handler om sandheden, dvs. er du Eris sensitiv, så kan du mærke, om noget er sandt eller falsk. Dermed kan du mærke, om mennesker lyver for dig.

Der er selvsagt forskel på, hvilket niveau du er sensitiv på – om det er fysisk, følelsesmæssig eller tankemæssigt.

 

Eksempel på Eris sensitivitet

Herunder kan du se et eksempel på et menneske, der er Eris sensitiv. Eris er symbolsk vist som “Venus tegnet med en streg gennem cirklen”, og den er udpeget med den gul pil til højre.

Personen er Eris sensitiv følelsesmæssigt, da pilen til venstre udpeger Månen. Personen er også tankemæssigt sensitiv, og sandsynligvis også fysisk sensitiv (selvom dette ikke er vist). Dermed kan denne person siges at være “en menneskelig løgnedetektor”.

Han vil kunne mærke, om noget er sandt eller ej.

Dermed vil han sandsynligvis ofte have en oplevelse af at være upopulær, for han vil også sige, når noget ikke er sandt i hans oplevelse. Og dette er i mange sammenhænge upopulært.

 

Og hvorfor er det så, du ikke må lyve for de sandhedssensitive?

Fordi de afslører løgnen…

Og forestil dig lige, hvor ubelejligt det kan blive.

Mere vigtigt er det i min opfattelse, at hvis det er dine sandhedssensitive børn, du lyver for, så forvirrer du dem. Her kan psykologien igen sige ting bedre end jeg – men forestil dig et barn, der i sig selv oplever en ting, men hører dig sige noget andet. Det fører til et barn, der ikke stoler på sig selv og sin egen virkelighedsopfattelse.

Så en anden grund til, at du ikke må lyve for disse børn (eller nogen børn) er, at de kan komme til at føle sig forkerte mm.

 

Er du eller dine børn Eris sensitiv/e?

Vil du vide, om du er Eris sensitiv? Eller om dine børn er?

Jeg anbefaler en konsultation hos en god astrolog, der arbejder med sensitivitet, hvis du vil vide mere. Find din astrolog her.

Senere kommer jeg med produkter, der kan lære dig selv at se dette – meld dig til inspirationsmailen og få adgang til dem, når de er klar. Meld dig til i boksen herunder.

 

Nåe ja, og så er der det der med julemanden – er det løgn at fortælle det til børn?

Lige præcis her synes jeg faktisk, at det er helt ok. 🙂

***

[hcshort id=”10″]

 

Kender du mennesker der bare får dig til at føle dig godt tilpas?

Kender du de der mennesker, der bare får dig til at føle dig godt tilpas? Når du går efter jeres – måske korte – møde, så føler du dig ovenpå, glad eller veltilpas?

Måske undrer du dig – hvordan gør hun det? Måske tænker du blot – “hun er også dejlig, hende Helle”. Ofte har du mødt et menneske, der er kropsligt Neptun sensitiv – et menneske, der er naturlig healer.

 

De naturlige healere – kropsligt Neptun sensitiv

De naturlige healere kan slet ikke lade være med at heale. De healer på deres omgivelser, der hvor de er. Og det er ofte en ganske ubevidst process – det er noget, som bare sker.

Hvis man er kropsligt Neptun sensitiv, er man åben i konstant energi udveksling med sine omgivelser. Så healeren sender energi fra de æteriske planer videre til mennesker, som healeren er i nærheden af. Det er derfor, at du kan føle dig genopladet og healet efter samvær med et sådant menneske.

 

Kropsligt Neptun sensitiv – et eksempel

Denne type sensitivitet ses ved, at der er forbindelse (aspekt) mellem planeten Neptun og en planet i 1. hus. Eller ved at Neptun står i 1. hus.

I dette eksempel er der aspekt mellem Haumea i 1. hus (stående på ascendanten) og Neptun. Begge planeter er markeret med gule pile. Aspektet er et kvadrat, hvilket betyder, at det er en svær sensitivitet for horoskop indehaveren at håndtere. Healingen af andre mennesker sker dog helt uafhængigt af, hvorvidt horoskop indehaveren kan have problemer med sensitiviteten.

 

Tip til dig: Nu, hvor vi er nået den potentielt hårde december måned, kan det anbefales at finde en naturlig healer at hænge lidt ud med, så du kan blive genopladet. 🙂

 

Er du kropsligt Neptun sensitiv?

Hvis du vil finde ud af, om du selv er kropsligt Neptun sensitiv, kan du enten tage en konsultation hos en god astrolog. Find din astrolog her.

Du kan også se min video om Neptun sensitivitet – måske kan du mærke, om du er kropsligt Neptun sensitiv. Du får adgang til videoen ved at tilmelde dig inspirationsmailen herunder:

[hcshort id=”10″]

 

Astrologens 7 mærkelige vaner

Den astrolog, som titlen henviser til, er selvfølgelig mig. Og de mærkelige vaner er mine egne – astrologiske – vaner.

Mon du også vil synes, at de er mærkelige?

 

#1 Husker menneskers stjernetegn – ikke deres navn

Jeg har altid været utrolig dårlig til at huske menneskers navne. Sådan indtil jeg havde mødt dem 3-4 gange. Efter jeg blev astrologi interesseret og meget senere astrolog, har jeg husket mennesker på forskellige astrologiske fakta om dem. Såsom deres Soltegn (populært kendt som stjernetegnet), deres Månetegn eller Ascendant. Så hvis jeg møder dig, vil jeg huske, at du er krebs med tvillinge ascendent fx. Men ikke at du hedder Trine.

 

#2 Ser planeterne flyve rundt for sit indre blik

I min verden er planeterne virkelige og nærværende. Jeg ser dem ofte for mit indre blik flyvende rundt i rummet – det er både smukt og til tider distraherende. Det kan både være selve planeten, der flyver rundt. Og det kan også være det astrologiske symbol. Meget mystisk men fin oplevelse.

Så det er min vane at være i rum med planeterne og deres symboler.

 

#3 Taler i astrologisk kode og kan derfor være svær at forstå for ikke-astrologer

Ofte taler jeg i astrologisk kode – fx: “Ah, det er klart din konjunktion i 10. hus, der påvirker dig”…

Meget nemt at forstå for en ikke-astrolog, ikke sandt?

Løsning: Sig til mig, at jeg skal tale dansk, hvis jeg forfalder til dette. Det er en almindelig ting, der sker for astrologer under deres uddannelse – de begynder at tale “astrologsk” (astrologers sprog). Og de fleste astrologi studerende skal derfor hen mod slutningen af deres uddannelse lære at tale almindeligt dansk igen. Jeg er så stadig igang med at lære det, her som færdiguddannet astrolog.

 

#4 Tjekker den astrologiske nutid ud hele tiden – i eget horoskop

Jeg har dagligt siddet og tjekket min astrologiske nutid og umiddelbare fremtid, dvs. det progressive horoskop – for, hvad mon der sker lige nu?

Det var jo også en mulighed bare at trille ud i livet og finde ud af det 🙂

Lige nu har jeg ikke tid til det med en lille bebs i mit liv. Men lur mig, om jeg ikke gør det igen, så snart tiden er der igen.

 

#5 Som gravid tjekkede hele mulige fødselsmåned ud

Som 1. gangs gravid havde jeg under graviditeten den daglige vane at tjekke mulige babyhoroskoper ud for hele den måned, jeg var sat til at føde i.

At dette så ikke er en mærkelig vane, er en anden sag – alle astrologi interesserede kvinder med børn, som jeg har mødt, har gjort noget lignende.

 

#6 Alt hvad du siger sættes i astrologisk kontekst

Jeg har den vane at oversætte alt, hvad der sker, til astrologsk – sådan næsten. Kan derfor til tider være irriterende at tale med 🙂

Også her kan man bede mig om en mere almindelig dansk samtale.

 

#7 Forsker konstant astrologisk 

Af sind er jeg meget forskende. Faktisk forsker jeg det meste af tiden. Astrologisk forskning selvsagt.

Der er en grund til, at jeg valgte den nye planet Haumea som mit speciale på Astrologisk Akademi – forskning er den eneste vej frem for at forstå denne helt nye planet.

 

Nogle af disse vaner er ikke mærkelige – faktisk naturlige for en astrolog. I hvert fald er de det for mig. Men det har været et sjovt indlæg at skrive.

Og nå ja, billedet af mig øverst står helt for egen regning – det har ikke noget med astrologien at gøre 🙂

***

[hcshort id=”10″]