Et kig bag kulissen og hvad der er på vej

Ugens indlæg bliver et af de mere personlige af slagsen. Indlægget har fokus på, hvad der sker i Blomsterdeva land, og hvad der er på vej fra min hånd.

På billedet ses min søn Elias og jeg, mens vi besvarer spørgsmål på bloggen (det er nok mest mig, der svarer – Elias grynter).

 

Hverdagslivet og hvilke rum der åbner

Jeg lever et liv i barselsland med en lille dejlig dreng på 5 måneder. Derfor er jeg – udover at være lykkelig – træt meget af tiden. Derfor er der også lidt stille på bloggen lige nu.

Stilheden har også haft andre grunde, viste det sig: Der har været lukket ned oppefra (fra de indre verdener) for mit skriveri. Jeg har simpelthen mistet lysten til at skrive. Der skulle nemlig åbnes for nye ting.

En af de ting er videoer. Ja, der er videoer på vej. Når jeg får styr på teknik og andre sager. Men de rumsterer indeni. Altså videoerne 🙂 Og jeg skal selvfølgelig også forberede mit første foredrag, der handler om den nye dværgplanet Haumea.

Der ud over er der åbnet op til større forståelser af, hvad mit virke er og skal være fremover.

Så der åbnes mange nye rum.

 

De indre verdener, Himalaya og blomstermagi 

De indre verdeners guidning har vist mig, at jeg skal arbejde med en af mine største passioner: Indien. Og mere specifikt Himalaya (billedet er fra 1998, hvor jeg var bosat i Himalaya).

Mere følger om dette, når det manifesterer sig. Og det bliver tid at dele. Men det er meget tydeligt, at den del af mit virke skal mere frem i lyset nu.

Jeg ser, at vi er en gruppe, der i tidligere liv har inkarneret i Indien (og Østen), og som tager vores træning herfra med os ind i livet i Vesten/Norden/Danmark. Og at jeg nu skal til at bruge denne træning mere bevidst (måske de andre også skal? Måske er du en af dem?). For mig sker det bla i det kommende arbejde med Himalaya energien (og senere Himalaya helt konkret).

Fremover kommer der mere på bloggen af mine egne ting, især blomstermagien kommer mere i fokus. Det er ved at være tid til, at jeg skaber indlæg om de spirituelle shampooer. Om den spirituelle del – hvordan du bygger høj energi ind i dine shampooer. Tidligere har jeg skrevet om den praktiske del. Find det nemme indlæg om at lave din egen spirituelle shampoo her og det uddybede indlæg her.

Opdatering maj 2016: Find indlægget om at skabe høj energi i din shampoo her.

 

Makemake – et år at gå selv

Året her er et år for mig, hvor jeg kommer til at stå meget selvstændigt. Det er tid for mig til at gå selv. Astrologisk set er det et Makemake præget år (mere om Makemake her).

Den nye planet Makemake har med det at stå selv at gøre. Og denne planet er aktiveret i mit progressive horoskop (dvs. horoskopet der viser tiden nu) – dermed er det tid til at gå og stå selv i sit liv. Jeg kan mærke det indeni, og det giver sig fx til udtryk ved, at jeg ikke går til astrologi undervisning hos Asak i år.

Så det, du får på bloggen fremover – i år – er mere af mine egne specialer.

Jeg håber, at vi ses igen. Lige her.

 

Ps. Der kommer selvfølgelig stadig masser af astrologi 🙂

***

[hcshort id=”10″]

 

Rejs med god samvittighed – tag på lysrejse


Rigtig, rigtig mange mennesker elsker at rejse – og jeg er selv en af dem!

Jeg har rejst siden, jeg var ganske ung – som 19 årig tog jeg med Mellemfolkeligt Samvirke til Indien og Nepal. Og en del af min 5 måneders tur endte jeg med at rejse mutters alene – udfordret til mine grænser. Jeg elskede det – og elsker det stadig.

Der er mange typer ferier og rejser. Hvad der er det rigtige for dig, ved kun du. Nogen gange ved du det først efter at have afprøvet forskellige typer. Tit ændres dit valg gennem livet. Lige som mit. I mine 40’ere er jeg mere til grupperejser, end jeg var som ung friheds- og eventyrssøgende kvinde.

En voksende gruppe af mennesker oplever dårlig samvittighed ved det at rejse, hører jeg. Og det synes jeg, er synd, da rejser på så mange punkter er en berigelse i et menneskes liv – og tit også i de menneskers liv, som man møder derude. Den dårlige samvittighed kan centrere sig omkring miljøspørgsmål, udnyttelse af lokale befolkning og andet.

For mig er spørgsmålet: Hvad kan du gøre for at rejse med god samvittighed?

 

Den gode rejse

Miljø hensyn vil jeg kun berøre kort her. Men jeg synes selvfølgelig, at du skal fokusere på at rejse miljø bevidst. Især er dette vigtigt i sårbare øko systemer som fx Himalaya. Du kan finde mange svar på nettet ved at google forskellige kombinationer af ord som eco travel.

Ligeledes anbefaler jeg, at du skal rejse med bevidsthed omkring lokal befolkningen, og dermed sørge for at en del af de penge, som du lægger på din rejse, faktisk ender i lokal befolkningens hænder. Her kan du søge på responsible travel.

Begge hensyn tages på skønne, indiske Shivya Naths blog The Shooting Star. Hun lever af at rejseblogge i hele verden, og har mange spændende anbefalinger til ansvarlige rejser, både miljø- og lokalbefolkningsmæssigt – i hele verden. Hun har specielt mange anbefalinger til sit hjemland, Indien.

 

Lysrejsen

Der en type rejse, som er fantastisk både for den, der oplever den – og for det område som der rejses til. Det er en lysrejse.

Hvad er en lysrejse:

  • Formålet er at hæve vibrationen/energien på Jorden, måske et specifikt sted på Jorden. Formålet kan være meget specifikt eller mere generelt.
  • Tit er en del af formålet på en lysrejse også at oplyse dig, dvs. at hæve din energi.
  • Undervejs på rejsen laver du/gruppen forskellige aktiviteter, der hæver energien i det område, I er i. Typisk igennem meditationer.

 

Fordele ved at tage på lysrejse:

  • God samvittighed – du får både en oplevelse og gør noget godt for Jorden
  • Helt specielle oplevelser
  • Energi oplevelser
  • Retræte

Og ikke mindst:

  • At arbejde med energi – dvs. det lysarbejde, du gør

 

Typer af lysrejser

Der findes mange forskellige typer lysrejser. Her vil jeg skelne mellem gruppe rejser og alene rejser. Om du er til den ene eller anden type er både et temperamentsspørgsmål (bla. mod og socialt behov), rejseerfaring, erfaring med lysarbejde og spiritualitet.

Er du utrænet i lysarbejde, anbefaler jeg en grupperejse.

De forskellige typer lysrejser:

  • Grupperejser
  • Alene rejser
  • Spirituelle foki
  • Spirituelle centre

Disse grupperinger kan overlappe hinanden, fx kan du rejse alene og undervejs besøge et spirituelt foki.

 

Grupperejser

Jeg har selv været på flere gruppe lysrejser, og det er en fantastisk oplevelse. Både Rusland og Asissi i Italien har jeg besøgt på denne måde. Jeg kan klart anbefale det – find blot en gruppe, der passer til dig.

Fordele ved grupperejser:

  • Energien forstærkes under gruppe arbejde
  • Hvis du er utrænet i lysarbejde
  • Du møder andre ligesindede lysarbejdere

 

Lysrejser arrangeres som grupperejser (så vidt jeg ved). Eksempler på sådanne arrangører er her:

 

Alene rejse

Jeg arrangerede min egen lysrejse op gennem hele Indien – fra syd til nord – med inspiration fra Søren Hauges bog Landskabstempler. Herovre ser du mig i Mysore, Sydindien. I et senere indlæg får du hele historien om denne helt fantastiske tur.

Fordele ved alenerejser:

  • Du bestemmer selv alt ved turen – hvor, hvor længe, hvilken type energi arbejde
  • Du kan skabe helt unikke ture
  • Du får mulighed for stilhed

Mærk efter i maven – alene eller i gruppe?

Inspiration til at rejse alene kan du finde på nettet – søg efter gode blogs. Jeg anbefaler også her Shivya Nath, som også skriver om at rejse alene: the shooting star. Og hvis du tager afsted alene, så vær meget opmærksom på din sikkerhed. Shivya har udførlige pointer til dette.

Et sted at søge efter øko-venlige, ansvarlige rejser er hos Responsible Travel.

 

Spirituelle centre og foki

Et spirituelt foki er et sted, der har særlig høj energi indstrømning – energien er koncentreret. De findes i naturen, men ofte også i byer. Det er enormt spændende at besøge et sådant sted, at opleve den specielle energi der og arbejde med energien.


Billedet viser Ellora grotterne, som er et energi foki i midt-Indien.

Asger Lorentsens bog Menneskets indre univers indeholder et verdenskort, der viser, hvor der er stråle og energi foki rundt om i verden. Herunder Ellora grotterne, som jeg besøgte på min egen lysrejse.

Fordele ved at besøge spirituelle foki:

  • Du oplever energien et specifikt sted, der vil være stærk, eftersom det er et stedfokuseret fokus punkt for energi. Nogle steder har energi indstrømningen været der i tusindvis af år.

Spirituelle centre er steder opbygget af mennesker. Sådanne centre kan bygges i forbindelse med et spirituelt foki, eller energien kan skabes siden hen gennem menneskenes spirituelle lysarbejde.

Du kan besøge spirituelle centre (dette er blot få udvalgte forslag):

 

Rejser i det små – Danmark har masser at byde på

Lad mig afslutte med at tale til dig, der ikke har tid, penge eller mod på det store udland (lige nu?) – eller dig, der blot vil udforske det nære. Du kan finde alle ovenstående typer (små) rejser i Danmark, og det omkringliggende nordiske. Det skriver jeg om i et senere indlæg. Du kan også lade dig inspirere af Søren Hauges “Landskabstempler” allerede nu, da den indeholder flere afsnit om Danmark.

* * *

Husk at dele indlægget, hvis du blev inspireret af det. Måske kender du nogen, der kan få glæde af at læse det? Brug de sociale medie knapper øverst til venstre.

 

[hcshort id=”10″]

Den største længsel og hvad det kan handle om

Jeg synes, det er mærkeligt. Det der med, at der er nogle ting, der bliver ved med at komme til en.

Som helt ung ville jeg rejse ud i den store verden. Ved det, som jeg oplevede som et tilfælde, endte jeg i Indien. Og jeg endte også med ikke at ville hjem. Det kom jeg dog. For jeg blev meget syg. Og hvad gør man så? Så hjem det kom jeg.

Lige siden har jeg brændt for Indien, og det indiske. Jeg endte endda med at studere antropologi og senere udvikling og miljø med fokus på Sydasien. Alt sammen for at kunne skabe et job, der ville lade mig bo i Indien. Jeg endte endda med at blive indisk gift (og skilt, men det er en anden historie).

Livet ville det anderledes. Så jeg bor her i Danmark, og har altid længtes efter Indien. Jeg har rejst dertil med års mellemrum.

Jeg har mærket den store smerte af ikke at være i det land. Samtidig med at jeg dybt fangede, at jeg ikke er skabt til at bo der. Ikke fast i hvert fald. Den indiske livsindstilling – især de vilkår, som er virkeligheden for indiske kvinder og til en vis grad alle kvinder der, er ikke min kop te. For at sige det med de allermildeste ord.

 

Længsel – hvad vil du mig?

Jeg har igen og igen undret mig over, hvad denne længsel efter det land ville mig. Hvad det mon betød?

Psykologisk prøvede jeg at forklare det – det var jo nok fordi, at jeg følte mig så lykkelig og fri på rejserne. At jeg intet ansvar havde og derfor intet pres, når jeg var afsted. Det var sikkert rigtigt – men alligevel langt fra hele sandheden.

Det kunne også være en måde ikke at være nærværende i mit danske liv – hele tiden at ønske sig et andet sted hen. Også et godt bud.

Jeg fandt forskellige svar. Efter at være gået ind i det spirituelle, det åndelige miljø, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde inkarneret i Indien før. Og at det måtte være positive inkarnationer, var jeg da heller ikke i tvivl om. Men hvad så?

Jeg endte med at få kontakt til en meget lykkelig, nærmest henført inkarnation i Indien. Og det viste sig, at jeg havde foretaget en lysrejse i Indien i 2009, som var et match geografisk til det indiske livs rejse.

Men alligevel – heller ikke disse svar føltes som hele sandheden – for trækket mod Indien var så stærkt.

 

Kan det være en åndelige opgave?

Sidste år spurgte en ven mig, om der måske lå noget mere i denne tiltrækning, der tydeligvis er så stærk i mig. Og som nu har varet i over 20 år, uden at aftage. Kunne der være en åndelig opgave?

Tænk, jeg havde ikke selv tænkt tanken. Eller det havde jeg måske, men der havde jo ikke meldt sig noget svar. Så tanken var fløjet videre igen.

 

Giv slip og lad livet

Stadig, når jeg åbner til det sted dybt inde i mig, hvor jeg oplever, at mine svar er – så kommer Indien til. Specifikke steder i landet kommer til mig.

Så nu har jeg åbnet til, at ja, der må være en åndelig opgave med Indien. Jeg har bare ingen anelse om, hvad det er endnu. Jeg får små glimtvise indsigter, men ikke det store overblik.

Og nåe ja, jeg har en god ide til, hvad jeg ønsker at lave dernede. En dag om mange år. For lige nu har jeg valgt en anden opgave. Jeg får et lille barn til oktober. Men Indien er stadig en del af min sjæl. Og jeg giver slip på at ville vide, hvad opgaven er. Mens jeg har åbnet for, at der helt sikkert, er en opgave.

Så må den åbenbare sig, når tid er.

* * *

Nu vil jeg elske at høre fra dig – har du noget i dit liv, der uforklarligt bliver ved med at komme til dig? Kan det være en åndelig, en spirituel opgave?

Smid en tanke i feltet længere nede. Jeg venter på din kommentar 🙂

[hcshort id=”10″]