Tag-arkiv: Kærlighed

Hvorfor skal du ikke kigge på dit stjernetegn når du søger en kæreste?

Den populære beskrivelse “dit stjernetegn” betyder dit Sol-tegn, dvs. det tegn som Solen stod i på din fødselsdag. Solen står astrologisk for dit jeg. Mens Månen står for en anden side af dig – en side,  der oftest er vigtigere i kærlighedsforhold end Solen.

Så Månen er vigtig – både når du søger en kæreste, men også når du skal pleje dit parforhold.

 

Dit Måne stjernetegn

De 3 vigtigste elementer i dit horoskop er din Sol, Måne og Ascendant. Istedet for at kigge på dit “stjernetegn” – dit Soltegn, skal du kigge på det stjernetegn, som din Måne står i. Fordi Solen er dit jeg, mens Månen er dit temperament, dine følelser, dine ubevidste sider. Månen er den måde, du reagerer på, før du når at tænke.

Og dermed er det selvfølgelig på Måne niveau, at vi får problemer med vores partner, vores kæreste, vores ægtefælle (og vores familie, venner, osv. Det er et blog indlæg til en anden gang).

 

Elementerne

I astrologien er der 4 elementer: Luft, ild, vand og jord. Alle planeter i dit fødselshoroskop er placeret i og præget af ét af disse elementer. Det er din Måne også. Og dette er afgørende for, hvordan du er som menneske, da Månen har med dine følelser, dit temperament, det miljø du kommer fra – alle disse ting – at gøre.

 

Måne i element

Der kan siges meget om Måner i element, men her går jeg kort igennem dem.

Luft (tvilling, vægt, vandbærer) Måne har tendens til altid at være lidt i ubalance, da det er følelsernes planet og det mentale element, som forenes her – og det er ikke nemt. Luft Måner søger forklaringer. Luft Måners svaghed kan være at intellektualisere deres følelser.

Ild (vædder, løve, skytte) Måner er begejstrede og entusiastiske. De kan ryge i vejret i vrede, men de falder hurtigt ned igen. Og de bærer ikke nag. De har meget energi og kan lide at bruge sig selv. Ild Måners udfordring kan være tålmodighed.

Vand (krebs, skorpion, fisk) Måner er følsomme, men kan have tendens til selvmedlidenhed. Vand Måners udfordring er at finde ord for deres følelser. Vand Måner vil have lov til at leve deres følelsesmæssige proces igennem, og de vil gerne mødes på et bestemt tidspunkt, som er lige før deres følelsesmæssige proces topper. Ellers vil de ofte ikke være interesserede – “neeej, der er ikke noget galt…”

Jord (tyr, jomfru, stenbuk) Måners udfordring er at tage sig tid til at mærke efter, hvordan de har det. Da de har tendens af at være optaget af alt det praktiske. Jord Måner er gode til at håndtere kriser, da de kan tilsidesætte deres følelsesmæssige reaktioner til et senere, mere passende tidspunkt.

 

Måners samspil 

Nogle Måne positioner fungerer bedre sammen end andre. Dog er intet forhold selvfølgelig umuligt – hvis I vælger at arbejde på det.

Det kan være en fordel for et par at have samme Måne element i fredstid, for her forstår de hinanden godt, og det går jo fint. Mens i krigstid bliver det et problem, fordi de har samme udfordringer.

Hvis et par har deres Måner i forskellige elementer, kan de have svært ved at tale sammen og forstå hinanden. Til gengæld kommer de til forholds-bordet med forskellige styrker og svagheder, så de kan komplementere hinanden.

Vil du kende dit Måne element, så lær at lægge dit eget horoskop: tilmeld dig inspirationslisten og få min gratis e-bog, hvor du lærer det. Gør det længere nede på siden.

 

Månens aspekter – Månen og andre planeter

Muligvis kan du ikke kende dig selv i beskrivelsen af din Måne position. Dette vil oftest skyldes Månens aspekter, altså hvilke andre planeter som Månen har forbindelse til. Det kan fx være en forbindelse til Pluto, som kan give en følelsesmæssig lukning, så du ikke kan mærke dele af dit følelsesregister. Eller en vanskelig hus-position, dvs. hvis Månen står i et hus, hvor det fx er svært at mærke dig selv, fx Månen i 12. hus.

 

Til slut

Alle Måne positioner kan fungere sammen – især hvis I arbejder på at udvikle jer sammen og hver for sig. Hvis I bevidstgør jeres individuelle Måne position og jeres samspil som par. Her er det muligt at tage en astrologisk konsultation for at gøre dette arbejde. Find en god astrolog her.

 

* * *

Nu er jeg interesseret i at høre fra dig: Kan Månens position måske gøre en forskel for dig og din kæreste? Eller i din søgen efter en kæreste, altså hvad du leder efter? Smid en kommentar til mig i feltet herunder. Jeg vil elske at høre fra dig.

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

4 astrologiske tips: Sådan bliver du bedre til det med kærligheden

Uanset om du er single eller i parforhold, så fylder det at have en nær kærlighedsrelation til et andet menneske meget i de fleste menneskers liv. Måske også i dit?

Du kan som single bruge tips’ne til at komme nærmere på at få en kæreste. Er du i et parforhold, kan du skabe en bedre kærlighedsrelation til din kæreste.

Astrologisk set er det med kærlighed til en partner relativt simpelt. Selvfølgelig ikke simpelt at leve i, men simpelt at forstå.

Det handler om de to forbundne planeter Venus og Mars, og om Månen. I dette indlæg ser jeg på Venus og Mars.

 

Kærlighedens forventninger – Venus og Mars

Begge planeter har med forventninger til enten dig selv som kæreste eller til din kæreste i en kærlighedsrelation.

Hvis du er kvinde, repræsenterer Venus dine forventninger til dig selv som partner (kvinde) i en kærlighedsrelation. Mens Mars repræsenterer dine forventninger til din partner (mand).

Omvendt, hvis du er mand, så repræsenterer Mars dine forventninger til dig selv som partner (mand) i en kærlighedsrelation, mens Venus repræsenterer dine forventninger til din partner (kvinde).

(Bemærk, at vi endnu ikke ved, hvordan horoskop tydningen skal være i homoseksuelle forhold – det må fremtidige studier vise.)

 

Venus og Mars – hvordan?

Når Venus og Mars skal tolkes ses der på:

  • Placering i tegn
  • Placering i hus
  • Aspekter til andre planeter

 

Venus og Mars i aktion – et eksempel

Her får du et eksempel på tydning af Venus og Mars med blik på en kærlighedsrelation til en partner.

Dette er en mands horoskop. Venus (traditionelt kvindetegn) og Mars (traditionelt mandetegn) er udpeget med gule pile.

 

Venus – mandens forventning til sin kæreste

Venus i tegn:skorpionen, hus: 5. hus, aspekter: konjunktion med Saturn/kvadrat til Uranus og Makemake, opposition til Månen.

Venus står for hans forventning til sin kæreste:

Venus i skorpionen – en dyb, ærlig, intens kvinde, han kan have en dyb følelsesmæssig forbindelse med.

Samtidig er hun til flirt, sjov og ballade (5. hus), og børn er en del af pakken.

Venus i konjunktion med Saturn – hun minder om hans far, hun er måske en autoritet. Hun minder også om hans mor, men det er han måske mindre glad for (opposition til Månen). Med Venus i aspekt til Uranus-Makemake konjunktion er hun selvstændig og helt sin egen. Måske er hun nogen gange lidt hysterisk.

 

Mars – mandens forventning til sig selv som kæreste

Mars i tegn: vægten, hus: 4. hus, aspekter: opposition til Eris.

Mars står for hans forventning til sig selv som kæreste:

Mars i vægten – han forventer selv at være i balance, galant og social. Måske skal han være en lidt romantisk mand. Og samtidig en mand, der er i hjemmet (4. hus). Han forventer også ærlighed af sig selv, men dette kan være mere problematisk (opposition til Eris).

Man kan også tage tegn og hus ind i tolkningen for de aspekterede planeter.

Som det ses, er denne mands forventninger til sin kæreste faktisk mere komplicerede end hans forventninger til ham selv. 🙂

 

De 4 kærlighedstips

  • Bevidstgør dine forventninger, dvs. din Venus og Mars position i dit horoskop – både til dig selv og til din partner. Det er især der, hvor vi er ubevidste, at det bliver svært at have med andre mennesker at gøre. Og det er der, kærlighedsrelationerne bliver svære at håndtere. Derfor ligger et stort udviklingspotentiale i denne bevidstgørelse, som kan ske ved, at du får tydet dit horoskop. Find en god astrolog her.
  • Hvis du er i parforhold, kan din partner med fordel også gå ind i en bevidstgørelsesproces ved at få tydet sit horoskop.
  • Endelig kan I gå sammen til astrolog og få lavet en synastri, hvor fokus er på, hvordan I påvirker hinanden i parforholdet – hvordan jeres samspil er. Dette er en kraftfuld og frigørende måde at arbejde med sit parforhold på. Det kræver dog sit af partnerne, da der kommer klare svar frem, hvis I har fundet en dygtig astrolog.
  • Det kan anbefales at se på din/jeres Måne position, da det er her, du/I er ubevidst/e. Dermed er det stedet, hvor I oftest kommer i konflikt med hinanden (mere i et senere indlæg).

 

* * *

Nu vil jeg elske at høre fra dig – inspirerer denne måde at arbejde med parforhold og kærlighed dig? Smid meget gerne en kommentar til mig herunder. Jeg vil elske at høre fra dig.

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn