Tag-arkiv: Spiritualitet

Skal du med på Astrologisk Mysterieskole?

Fra de indre verdener er jeg blevet inspireret til at åbne Astrologisk Mysterieskole, hvor jeg fremover vil bruge min kræfter.

Skolens fokus vil være på:

At hjælpe mennesker dybere ind i deres spiritualitet, tættere på deres sjælsformål igennem astrologien.

I forhold til, hvad jeg har skrevet om på Blomsterdeva, kan du på Astrologisk Mysterieskole forvente:

At jeg stadig vil beskæftige mig med sensitivitet og forskning i de nye planeter (udover astrologi), så du vil kunne lære om disse ting, hvis du kan mærke, at skolen er et sted for dig. Jeg forventer dog, at blomstermagien forsvinder mere i baggrunden.

Hvis du vil vide mere om skolen, så har jeg lavet en lydfil til dig – find den her. (scroll lidt ned)

Hvis du vil læse lidt mere om skolen først, kan du finde det her.

De kærligste hilsner

Charlotte

Ps. Ja, det betyder, at jeg forlader Blomsterdeva her, som jeg har elsket at inspirere dig på. Der kommer dog meget mere fra min hånd. Det bliver blot på Astrologisk Mysterieskole.

Hvis du allerede nu ved, at du vil inspireres på Mysterieskolen, så kan du skrive dig på inspirationslisten der – find den her.

Og hvis du er på inspirationslisten her på Blomsterdeva, skal du nok blive opdateret.

Jeg håber, at du følger med. 🙂

 

Et kig bag kulissen og hvad der er på vej

Ugens indlæg bliver et af de mere personlige af slagsen. Indlægget har fokus på, hvad der sker i Blomsterdeva land, og hvad der er på vej fra min hånd.

På billedet ses min søn Elias og jeg, mens vi besvarer spørgsmål på bloggen (det er nok mest mig, der svarer – Elias grynter).

 

Hverdagslivet og hvilke rum der åbner

Jeg lever et liv i barselsland med en lille dejlig dreng på 5 måneder. Derfor er jeg – udover at være lykkelig – træt meget af tiden. Derfor er der også lidt stille på bloggen lige nu.

Stilheden har også haft andre grunde, viste det sig: Der har været lukket ned oppefra (fra de indre verdener) for mit skriveri. Jeg har simpelthen mistet lysten til at skrive. Der skulle nemlig åbnes for nye ting.

En af de ting er videoer. Ja, der er videoer på vej. Når jeg får styr på teknik og andre sager. Men de rumsterer indeni. Altså videoerne 🙂 Og jeg skal selvfølgelig også forberede mit første foredrag, der handler om den nye dværgplanet Haumea.

Der ud over er der åbnet op til større forståelser af, hvad mit virke er og skal være fremover.

Så der åbnes mange nye rum.

 

De indre verdener, Himalaya og blomstermagi 

De indre verdeners guidning har vist mig, at jeg skal arbejde med en af mine største passioner: Indien. Og mere specifikt Himalaya (billedet er fra 1998, hvor jeg var bosat i Himalaya).

Mere følger om dette, når det manifesterer sig. Og det bliver tid at dele. Men det er meget tydeligt, at den del af mit virke skal mere frem i lyset nu.

Jeg ser, at vi er en gruppe, der i tidligere liv har inkarneret i Indien (og Østen), og som tager vores træning herfra med os ind i livet i Vesten/Norden/Danmark. Og at jeg nu skal til at bruge denne træning mere bevidst (måske de andre også skal? Måske er du en af dem?). For mig sker det bla i det kommende arbejde med Himalaya energien (og senere Himalaya helt konkret).

Fremover kommer der mere på bloggen af mine egne ting, især blomstermagien kommer mere i fokus. Det er ved at være tid til, at jeg skaber indlæg om de spirituelle shampooer. Om den spirituelle del – hvordan du bygger høj energi ind i dine shampooer. Tidligere har jeg skrevet om den praktiske del. Find det nemme indlæg om at lave din egen spirituelle shampoo her og det uddybede indlæg her.

Opdatering maj 2016: Find indlægget om at skabe høj energi i din shampoo her.

 

Makemake – et år at gå selv

Året her er et år for mig, hvor jeg kommer til at stå meget selvstændigt. Det er tid for mig til at gå selv. Astrologisk set er det et Makemake præget år (mere om Makemake her).

Den nye planet Makemake har med det at stå selv at gøre. Og denne planet er aktiveret i mit progressive horoskop (dvs. horoskopet der viser tiden nu) – dermed er det tid til at gå og stå selv i sit liv. Jeg kan mærke det indeni, og det giver sig fx til udtryk ved, at jeg ikke går til astrologi undervisning hos Asak i år.

Så det, du får på bloggen fremover – i år – er mere af mine egne specialer.

Jeg håber, at vi ses igen. Lige her.

 

Ps. Der kommer selvfølgelig stadig masser af astrologi 🙂

***

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

Rejs med god samvittighed – tag på lysrejse


Rigtig, rigtig mange mennesker elsker at rejse – og jeg er selv en af dem!

Jeg har rejst siden, jeg var ganske ung – som 19 årig tog jeg med Mellemfolkeligt Samvirke til Indien og Nepal. Og en del af min 5 måneders tur endte jeg med at rejse mutters alene – udfordret til mine grænser. Jeg elskede det – og elsker det stadig.

Der er mange typer ferier og rejser. Hvad der er det rigtige for dig, ved kun du. Nogen gange ved du det først efter at have afprøvet forskellige typer. Tit ændres dit valg gennem livet. Lige som mit. I mine 40’ere er jeg mere til grupperejser, end jeg var som ung friheds- og eventyrssøgende kvinde.

En voksende gruppe af mennesker oplever dårlig samvittighed ved det at rejse, hører jeg. Og det synes jeg, er synd, da rejser på så mange punkter er en berigelse i et menneskes liv – og tit også i de menneskers liv, som man møder derude. Den dårlige samvittighed kan centrere sig omkring miljøspørgsmål, udnyttelse af lokale befolkning og andet.

For mig er spørgsmålet: Hvad kan du gøre for at rejse med god samvittighed?

 

Den gode rejse

Miljø hensyn vil jeg kun berøre kort her. Men jeg synes selvfølgelig, at du skal fokusere på at rejse miljø bevidst. Især er dette vigtigt i sårbare øko systemer som fx Himalaya. Du kan finde mange svar på nettet ved at google forskellige kombinationer af ord som eco travel.

Ligeledes anbefaler jeg, at du skal rejse med bevidsthed omkring lokal befolkningen, og dermed sørge for at en del af de penge, som du lægger på din rejse, faktisk ender i lokal befolkningens hænder. Her kan du søge på responsible travel.

Begge hensyn tages på skønne, indiske Shivya Naths blog The Shooting Star. Hun lever af at rejseblogge i hele verden, og har mange spændende anbefalinger til ansvarlige rejser, både miljø- og lokalbefolkningsmæssigt – i hele verden. Hun har specielt mange anbefalinger til sit hjemland, Indien.

 

Lysrejsen

Der en type rejse, som er fantastisk både for den, der oplever den – og for det område som der rejses til. Det er en lysrejse.

Hvad er en lysrejse:

  • Formålet er at hæve vibrationen/energien på Jorden, måske et specifikt sted på Jorden. Formålet kan være meget specifikt eller mere generelt.
  • Tit er en del af formålet på en lysrejse også at oplyse dig, dvs. at hæve din energi.
  • Undervejs på rejsen laver du/gruppen forskellige aktiviteter, der hæver energien i det område, I er i. Typisk igennem meditationer.

 

Fordele ved at tage på lysrejse:

  • God samvittighed – du får både en oplevelse og gør noget godt for Jorden
  • Helt specielle oplevelser
  • Energi oplevelser
  • Retræte

Og ikke mindst:

  • At arbejde med energi – dvs. det lysarbejde, du gør

 

Typer af lysrejser

Der findes mange forskellige typer lysrejser. Her vil jeg skelne mellem gruppe rejser og alene rejser. Om du er til den ene eller anden type er både et temperamentsspørgsmål (bla. mod og socialt behov), rejseerfaring, erfaring med lysarbejde og spiritualitet.

Er du utrænet i lysarbejde, anbefaler jeg en grupperejse.

De forskellige typer lysrejser:

  • Grupperejser
  • Alene rejser
  • Spirituelle foki
  • Spirituelle centre

Disse grupperinger kan overlappe hinanden, fx kan du rejse alene og undervejs besøge et spirituelt foki.

 

Grupperejser

Jeg har selv været på flere gruppe lysrejser, og det er en fantastisk oplevelse. Både Rusland og Asissi i Italien har jeg besøgt på denne måde. Jeg kan klart anbefale det – find blot en gruppe, der passer til dig.

Fordele ved grupperejser:

  • Energien forstærkes under gruppe arbejde
  • Hvis du er utrænet i lysarbejde
  • Du møder andre ligesindede lysarbejdere

 

Lysrejser arrangeres som grupperejser (så vidt jeg ved). Eksempler på sådanne arrangører er her:

 

Alene rejse

Jeg arrangerede min egen lysrejse op gennem hele Indien – fra syd til nord – med inspiration fra Søren Hauges bog Landskabstempler. Herovre ser du mig i Mysore, Sydindien. I et senere indlæg får du hele historien om denne helt fantastiske tur.

Fordele ved alenerejser:

  • Du bestemmer selv alt ved turen – hvor, hvor længe, hvilken type energi arbejde
  • Du kan skabe helt unikke ture
  • Du får mulighed for stilhed

Mærk efter i maven – alene eller i gruppe?

Inspiration til at rejse alene kan du finde på nettet – søg efter gode blogs. Jeg anbefaler også her Shivya Nath, som også skriver om at rejse alene: the shooting star. Og hvis du tager afsted alene, så vær meget opmærksom på din sikkerhed. Shivya har udførlige pointer til dette.

Et sted at søge efter øko-venlige, ansvarlige rejser er hos Responsible Travel.

 

Spirituelle centre og foki

Et spirituelt foki er et sted, der har særlig høj energi indstrømning – energien er koncentreret. De findes i naturen, men ofte også i byer. Det er enormt spændende at besøge et sådant sted, at opleve den specielle energi der og arbejde med energien.


Billedet viser Ellora grotterne, som er et energi foki i midt-Indien.

Asger Lorentsens bog Menneskets indre univers indeholder et verdenskort, der viser, hvor der er stråle og energi foki rundt om i verden. Herunder Ellora grotterne, som jeg besøgte på min egen lysrejse.

Fordele ved at besøge spirituelle foki:

  • Du oplever energien et specifikt sted, der vil være stærk, eftersom det er et stedfokuseret fokus punkt for energi. Nogle steder har energi indstrømningen været der i tusindvis af år.

Spirituelle centre er steder opbygget af mennesker. Sådanne centre kan bygges i forbindelse med et spirituelt foki, eller energien kan skabes siden hen gennem menneskenes spirituelle lysarbejde.

Du kan besøge spirituelle centre (dette er blot få udvalgte forslag):

 

Rejser i det små – Danmark har masser at byde på

Lad mig afslutte med at tale til dig, der ikke har tid, penge eller mod på det store udland (lige nu?) – eller dig, der blot vil udforske det nære. Du kan finde alle ovenstående typer (små) rejser i Danmark, og det omkringliggende nordiske. Det skriver jeg om i et senere indlæg. Du kan også lade dig inspirere af Søren Hauges “Landskabstempler” allerede nu, da den indeholder flere afsnit om Danmark.

* * *

Husk at dele indlægget, hvis du blev inspireret af det. Måske kender du nogen, der kan få glæde af at læse det? Brug de sociale medie knapper øverst til venstre.

 

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

Blomsterheksens 10 bedste tricks til at løfte dit liv med blomstermagi

Kald mig Blomsterdeva. Kald mig Blomsterheks. Begge dele er rigtige. Heks i ordets positive betydning.

Jeg arbejder med blomstermagi. I min hverdag og her på bloggen.

I dette indlæg får du mine bedste blomstermagiske tips, så du selv kan bruge blomstermagi i din hverdag, Og mærke, hvilken fantastisk mulighed det er for at løfte hverdagen og hele dit liv.

Selv om det er vinter nu, kan du bruge blomstermagi hver dag. Se her hvordan.

 

10 Blomstermagiske tips

  • Bachs Rescue
  • Blomsterremedier
  • Blomsten og dens deva intuitivt
  • Spirituelle produkter med blomster
  • Spirit of Flower
  • Blomster i din mad
  • Æteriske olier
  • Blomstermeditation
  • Billeder
  • Bøger/viden

 

Blomsterremedier

Blomsterremedier er fremstillet af en rent vand, hvori der har ligget blomster. Hvorefter der er mediteret på blandingen. Resultatet er energi forhøjet vand, der er kodet med blomstens energi. Herefter konserveres blandingen ved at blande med en type alkohol, oftest cognac.

De bruges ved at indtages direkte på tungen, i et glas vand eller lidt honning.

Blomsterremedier er i min optik fantastiske, fordi de er så effektfulde og rene. Når du indtager dem, arbejder de straks i din krop og dine andre legemer. Mange af os kan mærke effekt allerede, når vi rører flasken.

Der findes mange forskellige typer remedier. Mine favoritter er FES og Spirit of Flower’s forskellige varianter.

 

Bachs Rescue Remedy

Det klassiske Bachs Rescue Remedy fortjener et punkt for sig selv.

Du kan bruge Bachs Rescue i alle mulige forskellige situationer – når verden er blevet for meget, du er forskrækket, træt, stresset, brodér selv videre på listen.

Fantastisk allround remedie.

 

Blomsten selv og dens deva

En af de mest kraftfulde måder at arbejde med blomster på – og dens deva (det lille usynlige væsen, der giver blomsten liv og plejer den) – er ved at arbejde med den direkte. Altså at kommunikere med den, når du møder den i naturen eller en vindueskarm. Alle blomster har forskellige typer energi, dvs. forskellige energier som de kan og vil dele med dig – du skal blot åbne dig for denne verden.

Denne type blomstermagi vil du finde meget mere om på denne side fremover, da jeg praktiserer dette selv næsten dagligt. Mindre om vinteren, men alligevel som en integreret del af mit liv. Hvis du vil være sikker på at få alle de blomstermagiske indlæg, så meld dig på inspirationslisten længere nede. 🙂

Jeg har skrevet en lille guidet metode til mødet med blomsten her.

 

Blomstermagiske produkter

Du kan fremstille forskellige typer produkter, der er kodede med blomstermagi. Jeg er selv ekspert i at lave plejeprodukter – fx shampoo og creme. Jeg har lagt opskrifter til dig på shampoo og salve. Selve den blomstermagiske del kommer senere, da erfaringen har vist mig, at det er nemmest at lære for de fleste – og måske også for dig – hvis de først har lavet den praktiske del, fx shampooen.

 

Spirit of Flower

Eva Selanders blomsterremedier fortjener en plads for sig selv i dette indlæg, da hendes produkter og kontakt til blomster riget er af høj kvalitet. Find dem her.

Jeg kan varmt anbefale hendes produkter, og at få lavet en test på hvilke af hendes remedier du skal bruge på et givent tidspunkt. Eva tester ikke selv mere, så jeg må henvise til de blomster terapeuter, som hun henviser til. Find dem her.

 

Blomster i din mad

Dette punkt kunne du sikkert regne ud – brug blomsterne i din mad og din the. Der findes så mange bøger og blogs om dette emne, at jeg ikke vil henvise til noget. Du må google 🙂

 

Æteriske olier

Æteriske olier er koncentreret olie, der udvindes af de blomster, der indeholder en sådan olie (som er mulig at udvinde). Disse olier kan bruges som duft- og effektgivere i dine plejeprodukter, som du selv laver. Find god kvalitet her.

Vær opmærksom på, at disse olier ikke må bruges direkte på din hud, og at de kan være allergi fremkaldende.

 

Blomstermeditation

Du kan meditere med blomsten og dermed få dens energi ind i dit system. Og så dette skriver jeg meget mere om i kommende indlæg.

Hvis du vil være sikker på at få disse indlæg, så skriv dig på inspirationslisten længere nede.

 

Inspirerede billeder

Endnu en fantastisk måde at bruge blomsternes energi på er via billeder. Dette skal selvfølgelig være billder, der er skabt med deres energi. Særligt dygtige til dette er Eskild Tjalve og Peter Fich i min erfaring.

Peter Fich har lavet fantastiske billeder af blomster og deres devaer. Jeg er helt vild med dem.

 

Lær mere – bøger

Du kan selvfølgelig også lære mere ved at læse bøger.

Eskild Tjalve har skrevet en skøn bog om devaer, der handler om de små usynlige væsner, der gør blomster og planter levende.

* * *

Blev du inspireret af indlægget? Gør mig glad ved at dele det med en, du kender, der kunne have glæde af det. Brug gerne de sociale medie knapper øverst 🙂

Spirituel shampoo med energi af Tilgivelsens Engel

Spirituel shampoo er shampoo, der er lækker, naturlig shampoo, der vasker dit hår luftigt og rent.

Samtidig er den langt mere: Spirituel shampoo løfter dig energimæssigt, fordi den indeholder energi fra de indre, ikke-fysiske verdener, hvor vores guider, engle, devaer og mestrene bor.

I dette indlæg fortæller jeg om en specifik spirituel shampoo, der indeholder engle energi – og derfor passer godt til vores juletid.

 

Spirituel shampoo

Jeg har skabt spirituel shampoo i årevis. Det er et af mine specialer at åbne til den høje energi i de indre verdener og kode lækre, fysiske hverdagsprodukter med høj energi. Som fx shampoo.

En af mine tidligere kunder sagde: “Jeg har det nærmest sådan, at du ikke kan tillade dig ikke at give dem til verden. De er vidunderlige. Intet mindre.”

Jeg skaber ikke længere sådanne shampooer til salg, men jeg kommer til at undervise dig i selv at kunne skabe dem (følg med på bloggen, hvis du er interesseret. Skriv dig op længere nede).

Lad mig give dig et eksempel på sådan en shampoo, som jeg skabte i september:

 

Tilgivelsens Engel

Den energi, som kom tilstede den pågældende dag, hvor jeg lavede shampoo, var energi af Tilgivelsens Engel. Det var et stort englevæsen, der som navnet antyder, har med tilgivelse at gøre.

Det fysiske indhold i shampooen fandt jeg via guidning fra de indre verdener som altid:

Øko urter: Perikum, morgenfrue og hvidtjørn.

Blomsterremedier: Energiremedie Spirit of Himalaya (lavet i Indisk Himalaya), Brombær (lavet i Skotland) og Æbleblomst. Alle tre blomsterremedier har jeg selv fremstillet.

Shampooen blev uden duft som altid nu, da jeg er blevet parfume allergiker. Dog kunne pebermynte bruges, hvis du selv vil lave den.

 

Energien i Tilgivelsens Engel

Shampooens navn siger det hele – det handler om tilgivelse. Både tilgivelse af dig selv og andre mennesker. Der kom en sætning: “Jeg tilgiver mig selv. Jeg tilgiver andre”.

Dybere niveauer af tilgivelse kom også: Tilgivelse af verden, af Gud og af Guds tilgivelse af ens selv, dyb hjertetilgivelse, tilgivelse af Jorden.

Der kom dybe kærlighesstrømme og forbundethed til Jorden.

En meget smuk og dyb energi.

 

Vil du selv lave spirituel shampoo?

Indtil videre har jeg lagt opskrift på spirituel shampoo på bloggen, der lærer dig den praktiske del af opskriften. Find den her.

Det betyder, at jeg lærer dig den praktiske shampoo fremstilling først – og senere den spirituelle del. Jeg gør det i denne rækkefølge, fordi erfaringen har lært mig, at de fleste mennesker lærer shampoo fremstilling bedst sådan.

Jeg forventer at lægge den spirituelle del af shampoo opskriften på bloggen i 2016. Vær sikker på at få opskriften – tilmeld dig inspirationslisten herunder:

* * *

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

Beskyt din vinterhud med din egen spirituelle salve

Nu er det vinter. Kulden bider i dine kinder. Bider til.

Det er nu, at du skal skaffe gode plejeprodukter til din hud. Faktisk kan du lave utroligt gode plejeprodukter selv. Du kan også give dem væk som julegaver – hvis du kan skille dig af med dem, når du først har prøvet, hvor skønne og effektive de er 🙂

Du kan lave din egen spirituelle salve, og den spirituelle del skriver jeg mere om længere nede i indlægget.

Salve er fantastisk til huden. Den traditionelle betydning af salve er et produkt uden vand. Min opskrift (inspireret af Urtegaarden) indeholder dog vand, men kan godt betegnes som salve, da den er meget fed og beskytter din hud mod vinterens biden i kinderne. Du kan bruge denne salve selv i meget koldt vejr, da det først er ved -15 grader, at du får brug for salve uden vand.

Her kommer opskriften.

 

Kropssalve opskrift

Kropssalven er en super lækker salve, som kan bruges på hele kroppen. Dog er den meget fed, så beregn et stykke tid til at lade den trænge ind i din hud.

Det tager ca. 45 min. at lave salven.

Samlet mængde: 300 ml salve. Holdbarhed: 2 år ved almindelig opbevaring.

Råvarer og redskaber kan indkøbes hos Urtegaarden. Selv foretrækker jeg dog at købe redskaberne andetsteds.

 

Du skal bruge følgende redskaber:

2 gryder (ikke aluminium), termometer ,spiralpiskeris, måleske
eller måleskesæt, pose til at hælde cremen op med, emballage til 300ml salve, etiketter.

 

Begrebsforklaring: Vandfase består af de vandopløselige ingredienser, mens fedtfase består af de fedtopløselige ingredienser. Slutfase består af de ingredienser, der ikke tåler opvarmning, dvs. de skal i til slut efter nedkøling til stuetemperatur.

 

Råvarer:
Vandfase
78 ml/g demineraliseret vand

Fedtfase

100 g lanolin*

50 g sheasmør (kan udskiftes med rå kokosolie, så bliver salve dog mindre fast)

67 ml tidsel- eller rapsolie

3 ml e-vitamin

Slutfase

4 ml benzoetinktur (konservering)

12 ml panthenol

Eventuelt 2 ml æterisk olie

 

Sådan gør du:

  • Afmål vandfasen og fedtfasen i hver sin gryde – *stil eventuel bægeret med lanolin i varmt vand et par minutter, så er den nem at få ud
  • Opvarm begge faser til 60°C
  • Hæld vandfasen i fedtfasen i en tynd stråle under omrøring
  • Afkøl til stuetemperatur under omrøring
  • Tilsæt slutfasen og rør grundigt
  • Hæld på emballage.

 

Spirituel salve

Spirituel salve skaber du ved at meditere på det produkt, som du skal lave. Helt konkret ved at meditere på vandet, der skal i salven.

Jeg har skrevet om spirituelle produkter tidligere – shampoo – i andre indlæg. Find dem her og her.

Du får opskriften på den spirituelle del af salven i et senere indlæg, da jeg har erfaring med, at det er nemmest at lære den spirituelle og energimæssige del, hvis du først har prøvet at lave selve produktet kun.

Jeg skriver lidt mere om den spirituelle del i dette indlæg, hvis du er nysgerrig nu.

Hvis du vil være sikker på at få den spirituelle del af opskriften, så skriv dig på inspirationsmailen herunder.

* * *

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

 

Lav din egen spirituelle shampoo i 5 nemme trin

Lige om lidt er det jul, og måske vil du lave dine egne julegaver – hvad med spirituel shampoo? Spirituel shampoo er fantastisk. Næsten uden undtagelse har alle, som har prøvet det, jeg har lavet, elsket det! Og jeg mener – elsket det!

Jeg laver ikke længere spirituel shampoo til salg, men jeg synes, at verden er et fattigere sted uden denne type shampoo. Derfor vil jeg gerne lære dig at lave det selv. Og at vise dig, at det er rigtigt nemt.

Jeg har tidligere skrevet et blog indlæg om netop dette, men et par af mine læsere fandt det for overvældende at gå til. Derfor har jeg lavet en endnu simplere version.

Husk: Du bestemmer selv præcis, hvor avanceret det skal være. Og jeg anbefaler at starte nemt – for at komme igang!

 

Hvad siger en spirituel shampoo bruger

Jeg fik for nylig denne tilbagemelding fra en tidligere kunde:

A.: “Jeg har ikke fået sagt ordentlig tak for de smukke shampooer. Jeg er meget glad for dem. <3 <3 <3 Jeg har det nærmest sådan, at du ikke kan tillade dig ikke at give dem til verden. De er vidunderlige. Intet mindre.”

 

Skal du ikke også have det sådan med din tur i bad – din forkælelse og daglige renselse? At du bader i noget, som verden ikke må undvære? Du ikke må undvære?

 

Sådan gør du – 5 trin:

  1. Skold din gryde og redskaber (eller afsprit dem)
  2. Afvej råvarerne
  3. Kog, lad trække og afkøl urteafkog
  4. Genopvarm urteafkog med salt og konservering, indtil salt/konservering er opløst
  5. Rør sammen med sulfat, afkøl, hæld på flaske

 

Opskrift – indholdet

  • 500 ml vand
  • Urter, maks et par håndfulde tørrede eller friske
  • 3,5 ml konservering (natriumbenzoat. Bemærk, at holdbarheden bliver op til 3-4 måneder
  • 20 g salt
  • 200 ml sulfat, perlemorssulfat eller sukkertensid (sukkertensid maks 10-20% af samlet sulfatmængde for, at shampooen kan fortykkes)

Efter afkøling måske:

  • Eventuelt æterisk olie, maks. dosering 7 ml

 

Forslag til indkøb

  • Sulfat 500ml (evt. to typer sulfat, fx sulfat og sukkertensid – sukkertensid til tørt hår)
  • Urter (fx kamille og morgenfrue),
  • Konservering (natriumbenzoat eller benzylalkohol).

Sulfat, konservering og evt. æterisk olie købes hos Urtegaarden.

Hvis du ønsker det, kan du tilsætte duft til din shampoo. Så skal det i efter, at du har rørt urteudtræk og sulfat sammen.

 

Sådan gør du – detaljeret opskrift

  1. Sterilisere redskaberne: Gryde til urteafkog (minimum 1 liter – ikke af aluminium), grydelåg, si, dejskraber, pipetter, måleskeer. Jeg bruger selv en sprayflaske, som indeholder 3 dele husholdsningssprit og 7 dele vand. Med den sprayes alle redskaber, og du behøver ikke tørre efter, da spritten fordamper af sig selv.
  2. 500 ml vand afvejes i gryden.
  3. Urter udvælges og afmåles. Brug almindelige, sikre urter. Eksempelvis morgenfrue eller kamille. Vælg økologiske urter.
  4. Afvej salt og natriumbenzoat.
  5. Vand og urter bringes i kog i gryden med låg på. De koger 10 minutter under låg. Sluk for varmen (flyt gryden væk).
  6. Saltet kommes i, og det skal opløses i vandet for, at det har effekt (rør efterfølgende rundt og tjek).
  7. Urteafkoget trækker under låg i 20 minutter. Derefter drænes urteafkoget igennem et stykke rent stof. Afmål mængden, og hvis der er mindre en 500 ml, så spæd op med lidt ekstra vand.
  8. Hvis du ønsker æteriske olier. Afmål disse. Bemærk, at æterisk olie ikke må doseres for højt, max. 1-2 % (beregn i forhold til samlet mængde shampoo).
  9. Når urteafkoget er afkølet, hældes det sammen med sulfat og evt. æterisk olie blandingerne. Omrør forsigtigt for at undgå skumdannelse. Hæld på flasker. Enjoy.
  10. Husk at skrive opskriften ned, så kan du altid lave en portion mere, hvis den var helt fantastisk.

 

Spirituel shampoo

Du får den spirituelle shampoo ved at meditere undervejs i processen.

Indlægget finder du her.

 

Hvis du vil have yderligere forklaringer til shampoo fremstilling, eller du overvejer at eksperimentere lidt mere, så læs dette mere uddybede indlæg om spirituel shampoo.

 

At meditere god energi ind i shampooen

Hvis du har evner for (og træning med) at arbejde med energi, så vil du arbejde energi ind i shampooen uanset hvad. Hvis du mediterer bevidst, så vil du forstærke energien i shampooen.

Det er dog min erfaring, at det er nemmest at lære at lave shampooen først. Før du skal arbejde bevidst med at meditere energi ind i shampooen. Derfor kommer meditations-delen først i et senere indlæg.

Du kan dog glæde dig over, at du sandsynligvis arbejder energi ind i din shampoo, enten du bevidst mediterer eller ej med shampooen. Derved bliver det alligevel til en spirituel shampoo.

 

* * *

Husk at dele indlægget, hvis du blev inspireret af det. Måske kender du nogen, der kan få glæde af at læse det? Brug de sociale medie knapper øverst til venstre.

Ps. Jeg vil elske, hvis du skriver en kommentar til indlægget.

 

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

Hvad er meningen med dit liv? Få svaret af spirituel horoskop tydning

I disse vanskelige tider søger mange mennesker efter svar. Mange mennesker er i krise og aner ikke, hvor de skal lede efter dét, der mangler – måske gælder det også dig?

Disse mennesker kan mærke det – at noget mangler, men de kan ikke finde det. Måske er de kun nået til at føle en frustration, som ofte er udtryk for det samme – at noget mangler.

For mange mennesker – måske også for dig – er svaret at søge et helt andet sted, end hvor de leder nu. Svaret er at søge indad – i sig selv. Istedet for at søge udad – ud i samfundet, efter efter flere penge, den rigtige kæreste, det rigtige sted at bo, mere anerkendelse, eller mere succes. Og dermed er svaret, at den nødvendige søgen er efter din indre stemme – en søgen efter, hvad meningen med dit liv er.

Denne søgen efter en dybere mening med livet kan besvares af en esoterisk (spirituel) horoskop tydning af i dit fødselshoroskop.

 

Esoterisk astrologi og esoterisk horoskop tydning 

Det er gavnligt at skelne mellem esoterisk astrologi og esoterisk horoskop tydning.

Den esoteriske astrologi forsøger at forstå dybe og overordnede sammenhænge i universet, mens den esoteriske horoskop tydning lader større forståelser lande i dit fysiske liv på Jorden. Du kan bruge forståelser fra esoterisk horoskop tydning direkte i dit hverdagsliv. Og du har jo netop et hverdagsliv uanset dine indvielser, bevidsthedsniveau osv.

Og det er derfor, at jeg beskæftiger mig med esoterisk horoskop tydning: For at kunne hjælpe dig med dit liv og dine udfordringer, som de tager sig ud netop nu på Jorden. Ikke et sted oppe i teoretiske luftlag. Og det er denne type skriverier, du vil finde på bloggen.

 

Hvad er meningen med dit liv?

Med dette spørgsmål bevæger vi os ind i den esoteriske (spirituelle) horoskop tydning. Og det første, der virkelig er værd at forstå, er at: Det kommer til at handle om, hvad du skal give til verden. Ikke hvad verden skal give til dig.

Det er jo ellers den måde, vi er vant til at se verden på – What’s in it for me?

På det spirituelle plan vendes dette på hovedet: Hvilke evner har du med, som du skal bidrage med? Hvad har du at give til verden?

 

Lykkepunkt og ascendant

De astrologiske greb, som viser meningen med dit liv, er: Lykkepunkt og ascendant.

  • Lykkepunktet fortæller om det mest meningsfulde, du kan gøre med dit liv, og hvor du kan udvikle dig mest.
  • Ascendanten (og planeter i 1. hus) fortæller om, hvilke læreprocesser din sjæl har sat dig for i dette liv.

Tolkning for Lykkepunktet ser på placering i:

  • Tegn
  • Hus

Tolkning for ascendanten ser på:

  • Tegn
  • Planeter i 1. hus (alle planeter i 1. hus handler om specifikke læreprocesser)

 

Lykkepunktets svar på meningen med livet – et eksempel

Her gives et kort eksempel på tydning af svaret på: Hvad er meningen med mit liv? Det er værd at huske på, at hos en god astrolog får du en langt mere kompleks tolkning, bla. ved inddragelse af ascendanten oa. Det undlades her, så eksemplet ikke bliver for omfattende:

Lykkepunktet ses som en lille cirkel med et kors indeni (markeret ved den gule pil).

Tolkning: Lykkepunktet i tegn: Tyren, og lykkepunktet i hus: 9. hus.

På det spirituelle plan, hvor besvarelse af meningen med livet findes: Lykkepunktet i tyrens tegn fortæller om, at horoskop indehaveren er nødt til at være skabende, og skabende helt ned i det fysiske. Mens lykkepunktet i 9. hus fortæller om, at der skal ske et samarbejde med de indre verdener.

Begge tolkninger giver dybt mening i horoskop haverens verden, der har indebefattet skabelse af fysiske produkter med energi fra de indre verdener.

Lykkepunktet kan også tolkes på det psykologiske niveau, hvor der fortælles om, at det mest meningsfylde ville være lange udlandsrejser og lange studier (9. hus). Horoskop indehaveren har gjort begge dele.

 

Hvad er meningen med DIT liv? Find en astrolog der kan hjælpe dig

Hvis du er blevet inspireret til at søge efter svar på meningen med dit liv – eller til at søge andre svar omkring dit indre liv eller din vej ind i og igennem spiritualitet. Så vil jeg anbefale dig at booke en konsultation hos en knalddygtig astrolog.

Jeg anbefaler astrolog Claus Houlberg. Eller en af de gode astrologer, der er uddannet med den esoteriske overbygning fra Asak (Astrologisk Akademi). Dem må du dog selv google, da jeg ikke har fundet en oversigt.

God søgen.

* * *

Husk at dele indlægget, hvis du blev inspireret af det. Måske kender du nogen, der kan få glæde af at læse det? Brug de sociale medie knapper øverst til venstre.

Vær obs. på, at jeg ikke kan love at gå ind i enkelte horoskop tolkninger i kommentarer, da jeg er på barsel pt. 🙂 Du er selvfølgelig velkommen til at skrive en kommentar alligevel – så ser jeg, om jeg kan komme forbi 🙂

* * *

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

Du kunne jo bruge e-guiden til at finde din ascendant og lykkepunktet i dit eget horoskop…?

Energiarbejde og de indre verdener

Igennem forskelligt energi arbejde har jeg fået erfaring med at være skabende i energi.

At være skabende i energi betyder at være i samklang med de indre verdener, at åbne til en højere bevidsthed, åbne til en større visdom og en større vilje. At åbne til en virkelighed der er større end din egen personlige verden. Og her i gennem være medskabende.

Vi kan som mennesker være medskabende, når vi åbner os som kanaler for høj energi fra de indre riger. De indre riger er der, hvor vores guider, mestrene og englene bor og virker fra. Vi skal dog huske at på denne rejse er skelneevne en vigtig egenskab – for mange af os en læringsproces.

 

Energi arbejde

Denne form for energi arbejde – eller lysarbejde – kan tage mange former, og det kan læres mange forskellige steder, og på mange forskellige måder. Hvad der er rigtigt for dig, kan kun du selv mærke.

Jeg har lært, eller måske skal vi sige genlært mine evner til energi arbejde gennem min tid på Den Gyldne Cirkel, og siden i selvstændige eksperimenter med at føre skabelse i energi og magisk samarbejde med de indre verdener ud i den fysiske virkelighed, som vi lever og ånder i her på Jorden.

 

Gralsgruppe

I mange år var jeg en del af en gralsgruppe, der arbejde under gralsstrømmen og inspiration fra Den Gyldne Cirkel. Det var et fantastisk stykke gruppe arbejde, hvor vi var en gruppe, der hver 14. dag holdt en gruppe meditation – en gralstjeneste, der havde forskelligt tema hver gang. Tjenesteleder rollen, dvs. meditationsledererollen, gik på omgang hver gang, så alle fik lært at holde tjeneste, og alle fik erfaring med denne type energi arbejde.

Jeg holdt selv typisk tjenester indenfor temaerne: Engleriget, Maria, helligånd og vilje. Det blev tydeligt for mig, at det hvert gruppemedlem var specialiseret i igennem deres inkarnationsrejse selvfølgelig var det, som de kunne bidrage med i tjeneste arbejdet.

 

Shampoo og de indre verdener

Senere slap jeg min stærke tilknytning til Den Gyldne Cirkel for at gå min egen vej. Jeg kom på en rejse ind i at lære min egen tilknytning til natur- og devarigerne at kende.

Jeg lærte at lave shampoo – hvor mærkeligt det end lyder – på en dybt spirituel måde. Det viste sig, at man kan kode mange forskellige ting med energi. Især fandt jeg, at jeg kunne kode ting, der indeholdt vand (læs mere om energi i vand hos Emoto).

Jeg lærte at lave shampooer, der indeholdt høj energi. Som påvirkede sin modtager positivt – som løftede sin modtager, eller gjorde hvad det produkt nu skulle. Det varierede meget – og afhang helt af, hvad de indre verdenere vurderede var nødvendigt på et givent tidspunkt. Jeg arbejder – så vidt muligt – åbent og i samklang med, hvad de indre verdener ønsker manifesteret energimæssigt på et givent tidspunkt. (blog indlæg om at lave spirituel shampoo)

 

At skabe i energi – at skrive

Senere har jeg fundet ud af, at jeg kan være skabende i alt, hvad jeg gør (hvilket sikkert er forbundet til den nye planet Haumea – se video blog indlægget her. Og jeg lover at skrive mere senere om dette).

Jeg er skabende i alt, hvad jeg gør. Det betyder, at jeg åbner til de indre verdeners energi i det, jeg gør. Det sker helt ubevidst, men det forstærkes når jeg gør det bevidst. “Energi følger tanken” er en talemåde, som jeg ikke ved, hvem jeg skal tilkende. Men sand er den i hvert fald – det du fokuserer på med din bevidsthed, det du tænker på, bliver stærkere.

Det betyder også, at når jeg skriver denne side – med bevidst åbning til de indre verdener – som jeg gør nu. Så er energien i skriveriet hævet gevaldigt – det føles faktisk lige nu som når jeg afholdt min bedste gralstjenester 🙂 Dette blog indlæg er dog også bestilt fra de indre verdener af. Jeg havde ingen ide om, hvorfor de indre verdener ønskede dette indlæg skrevet, eller hvad jeg skulle skrive. Men at det skulle skrives, kunne jeg mærke.

 

At skabe i energi – hjemmesider

En af mine nye passioner, og vist også en del af mit livsværk, er at arbejde med hjemmesider. Se, der kom vi ret langt ned på jorden 🙂

Hjemmesider er måder at forbinde mennesker på. At forbinde mennesker, der sidder hvor som helst på kloden. Og jeg kan mærke, at det åbner noget i mig. Den der store verden, og at vi alle er et. Selvom det kan jeg selvfølgelig ikke mærke i min hverdag.

En del af det fantastiske ved hjemmesider er, at de kan også kodes med energi. Dvs. når du som bruger eller kunde suser forbi en hjemmeside, så mærker du, hvilken energi der i hjemmesiden, hvis du er følsom for dette. Og mange mennesker er følsomme for dette, blot på et ubevidst plan.

Så når jeg sidder og arbejder med min hjemmeside, så koder jeg den samtidig med min egen energi og med den/de energier, som jeg samarbejder med på de indre planer.

Dette kan du så som læser/kunde mærke, når du kommer her forbi. Og du kan mærke, om vi er et match.

Og hvis energien, som her hos mig, fx er healing, så vil du også kunne modtage healing blot af at åbne hjemmesiden. Det synes jeg er magisk.

 

* * *

Skriv en kommentar til mig i feltet herunder – har du selv erfaring med at være skabende i energi? At åbne til de indre verdener og være samskabende? Eller ønsker du at få erfaring med dette?

Jeg vil elske at høre fra dig.

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

Den største længsel og hvad det kan handle om

Jeg synes, det er mærkeligt. Det der med, at der er nogle ting, der bliver ved med at komme til en.

Som helt ung ville jeg rejse ud i den store verden. Ved det, som jeg oplevede som et tilfælde, endte jeg i Indien. Og jeg endte også med ikke at ville hjem. Det kom jeg dog. For jeg blev meget syg. Og hvad gør man så? Så hjem det kom jeg.

Lige siden har jeg brændt for Indien, og det indiske. Jeg endte endda med at studere antropologi og senere udvikling og miljø med fokus på Sydasien. Alt sammen for at kunne skabe et job, der ville lade mig bo i Indien. Jeg endte endda med at blive indisk gift (og skilt, men det er en anden historie).

Livet ville det anderledes. Så jeg bor her i Danmark, og har altid længtes efter Indien. Jeg har rejst dertil med års mellemrum.

Jeg har mærket den store smerte af ikke at være i det land. Samtidig med at jeg dybt fangede, at jeg ikke er skabt til at bo der. Ikke fast i hvert fald. Den indiske livsindstilling – især de vilkår, som er virkeligheden for indiske kvinder og til en vis grad alle kvinder der, er ikke min kop te. For at sige det med de allermildeste ord.

 

Længsel – hvad vil du mig?

Jeg har igen og igen undret mig over, hvad denne længsel efter det land ville mig. Hvad det mon betød?

Psykologisk prøvede jeg at forklare det – det var jo nok fordi, at jeg følte mig så lykkelig og fri på rejserne. At jeg intet ansvar havde og derfor intet pres, når jeg var afsted. Det var sikkert rigtigt – men alligevel langt fra hele sandheden.

Det kunne også være en måde ikke at være nærværende i mit danske liv – hele tiden at ønske sig et andet sted hen. Også et godt bud.

Jeg fandt forskellige svar. Efter at være gået ind i det spirituelle, det åndelige miljø, så var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde inkarneret i Indien før. Og at det måtte være positive inkarnationer, var jeg da heller ikke i tvivl om. Men hvad så?

Jeg endte med at få kontakt til en meget lykkelig, nærmest henført inkarnation i Indien. Og det viste sig, at jeg havde foretaget en lysrejse i Indien i 2009, som var et match geografisk til det indiske livs rejse.

Men alligevel – heller ikke disse svar føltes som hele sandheden – for trækket mod Indien var så stærkt.

 

Kan det være en åndelige opgave?

Sidste år spurgte en ven mig, om der måske lå noget mere i denne tiltrækning, der tydeligvis er så stærk i mig. Og som nu har varet i over 20 år, uden at aftage. Kunne der være en åndelig opgave?

Tænk, jeg havde ikke selv tænkt tanken. Eller det havde jeg måske, men der havde jo ikke meldt sig noget svar. Så tanken var fløjet videre igen.

 

Giv slip og lad livet

Stadig, når jeg åbner til det sted dybt inde i mig, hvor jeg oplever, at mine svar er – så kommer Indien til. Specifikke steder i landet kommer til mig.

Så nu har jeg åbnet til, at ja, der må være en åndelig opgave med Indien. Jeg har bare ingen anelse om, hvad det er endnu. Jeg får små glimtvise indsigter, men ikke det store overblik.

Og nåe ja, jeg har en god ide til, hvad jeg ønsker at lave dernede. En dag om mange år. For lige nu har jeg valgt en anden opgave. Jeg får et lille barn til oktober. Men Indien er stadig en del af min sjæl. Og jeg giver slip på at ville vide, hvad opgaven er. Mens jeg har åbnet for, at der helt sikkert, er en opgave.

Så må den åbenbare sig, når tid er.

* * *

Nu vil jeg elske at høre fra dig – har du noget i dit liv, der uforklarligt bliver ved med at komme til dig? Kan det være en åndelig, en spirituel opgave?

Smid en tanke i feltet længere nede. Jeg venter på din kommentar 🙂

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn