Tag-arkiv: synastri

5 effektive nøgler til at forstå dit barn bedre med horoskop tydning

Som forælder er det ens store ønske at kunne hjælpe sit barn igennem livet på bedste vis. Der er mange måder at gøre det på – og mange måder at finde hjælp til det på.

En god måde er at forstå sit barn bedst og dybest muligt. Dette er horoskop tydning en effektiv mulighed til, da der her ses direkte på barnets* medbragte “gavepose”, som horoskopet er.

Der er forskellige måder at skabe denne forståelse med horoskopet som redskab. Herunder tager jeg fat i de 5 – i mine øjne – bedste.

 

De 5 effektive nøgler i horoskopet

  • Fødselshoroskop tydning – hvilke evner og udfordringer har dit barn? Og dermed hvordan kan du hjælpe det?
  • Måne – hvilke temperamenter har dit barn og du?
  • Synastri – hvordan påvirker i hinanden?
  • Sol-Måne – har I kendt hinanden i tidligere liv?
  • Sensitivitet – er dit barn sensitivt?

 

Barnets fødselshoroskop

Dit barns fødselshoroskop er et visuelt symbol på, hvilke evner og udfordringer som dit barn har med sig i dette liv. Gennem en tolkning kan astrologen hjælpe dig til at forstå, hvad dit barn indeholder, hvilke muligheder og udfordringer, det har.

 

Temperamenter – Måne samspil

Månen i barnets horoskop er vigtig at forstå, fordi det er barnets temperament (Månen symboliserer også på den ene side miljøets påvirkning af barnet og og på den anden side moderen, men dette bliver et andet blog indlæg). Temperamentet er der, hvor mennesker reagerer, før de når at tænke. Og er derfor der, hvor vi oftest løber ind i hinanden negativt.

Børn lever i deres Måne, og derfor er det vigtigt for dig at forstå denne side af dit barn.

Ligeledes er det vigtigt at forstå, hvordan I påvirker hinanden Måne-mæssigt – dvs. der, hvor I handler ubevidst og umiddelbart. Dette er en del af synastri tolkning.

 

Hvordan påvirker I hinanden – Synastri

Ved brug af dit barns og dit fødselshoroskop kan det ses, hvordan I påvirker hinanden som mennesker. Og dermed kan det ses, hvordan du bedst kan hjælpe dit barn igennem livet. Det kan ses både, hvordan I påvirker hinanden negativt og positivt. Denne viden er for en forælder guld værd.

Billedet herunder viser en synastri – altså hvordan I påvirker hinanden.  Rent teknisk lægger man de to horoskoper sammen, dvs. det ene horoskop lægges oveni det andet. Inderst i cirklen er det ene fødselshoroskop, mens udenom cirklen er det andet horoskop sat.

 

Karma – kender I hinanden fra tidligere liv?

Det er nogen gange muligt at se, om I har kendt hinanden fra tidligere liv i horoskopet. En klassisk kombination er en Sol-Måne forbindelse i en synastri mellem to mennesker. Dvs. eksempelvis hvor din Sol falder sammen med dit barns Måne, når de to horoskoper lægges oveni hinanden. (der findes naturligvis flere kombinationer end Sol-Måne, der viser en sådan relation – dette er blot klassiske)

Hvis I har kendt hinanden i tidligere liv, har I sandsynligvis noget karma på spil overfor hinanden. Jeg kender ikke til en horoskop tydnings teknik, der kan sige mere om denne karma. Men det er værdifuld viden for dig som forælder, at det er sådan.

 

Er dit barn sensitivt?

Dit barns horoskop afslører, om og hvordan dit barn er sensitivt. Hvis det er det.

Med udgangspunkt i dit barns horoskop, kan dit barns sensitivitet ses meget præcist. Dermed kan du få hjælp til at håndtere dit barns sensitive sider. Og til at kunne guide dit barn til selv at kunne håndtere sin sensitivitet.

Hvis du vil udforske sensitivitet astrologisk set, kan du se blog indlægget her, eller melde dig til min inspirationsmail og få mine 5 videoer om dette. Tril lidt længere ned og tilmeld dig, hvis du mærker lysten til det.

 

Få hjælp til forståelse af dit barn med horoskop tydning

Claus Houlberg laver brugbare synastri tolkninger af dit barn og dit horoskop. Vær dog opmærksom på, at du skal have tolket dit eget horoskop hos ham først, før han laver synastri. Find ham på linket herunder.

Eller en anden astrolog, der tiltaler dig. Find din astrolog her

*Bemærk, du kan kun få lavet disse tydninger af dit barns horoskop, så længe barnet er under 18 år. Derefter er barnet (den unge voksne) myndig, og tydninger kan kun ske ved barnets tilstedeværelse og samtykke. (Forskellige astrologer har selvfølgelig forskellige holdninger)

***

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn

 

4 astrologiske tips: Sådan bliver du bedre til det med kærligheden

Uanset om du er single eller i parforhold, så fylder det at have en nær kærlighedsrelation til et andet menneske meget i de fleste menneskers liv. Måske også i dit?

Du kan som single bruge tips’ne til at komme nærmere på at få en kæreste. Er du i et parforhold, kan du skabe en bedre kærlighedsrelation til din kæreste.

Astrologisk set er det med kærlighed til en partner relativt simpelt. Selvfølgelig ikke simpelt at leve i, men simpelt at forstå.

Det handler om de to forbundne planeter Venus og Mars, og om Månen. I dette indlæg ser jeg på Venus og Mars.

 

Kærlighedens forventninger – Venus og Mars

Begge planeter har med forventninger til enten dig selv som kæreste eller til din kæreste i en kærlighedsrelation.

Hvis du er kvinde, repræsenterer Venus dine forventninger til dig selv som partner (kvinde) i en kærlighedsrelation. Mens Mars repræsenterer dine forventninger til din partner (mand).

Omvendt, hvis du er mand, så repræsenterer Mars dine forventninger til dig selv som partner (mand) i en kærlighedsrelation, mens Venus repræsenterer dine forventninger til din partner (kvinde).

(Bemærk, at vi endnu ikke ved, hvordan horoskop tydningen skal være i homoseksuelle forhold – det må fremtidige studier vise.)

 

Venus og Mars – hvordan?

Når Venus og Mars skal tolkes ses der på:

  • Placering i tegn
  • Placering i hus
  • Aspekter til andre planeter

 

Venus og Mars i aktion – et eksempel

Her får du et eksempel på tydning af Venus og Mars med blik på en kærlighedsrelation til en partner.

Dette er en mands horoskop. Venus (traditionelt kvindetegn) og Mars (traditionelt mandetegn) er udpeget med gule pile.

 

Venus – mandens forventning til sin kæreste

Venus i tegn:skorpionen, hus: 5. hus, aspekter: konjunktion med Saturn/kvadrat til Uranus og Makemake, opposition til Månen.

Venus står for hans forventning til sin kæreste:

Venus i skorpionen – en dyb, ærlig, intens kvinde, han kan have en dyb følelsesmæssig forbindelse med.

Samtidig er hun til flirt, sjov og ballade (5. hus), og børn er en del af pakken.

Venus i konjunktion med Saturn – hun minder om hans far, hun er måske en autoritet. Hun minder også om hans mor, men det er han måske mindre glad for (opposition til Månen). Med Venus i aspekt til Uranus-Makemake konjunktion er hun selvstændig og helt sin egen. Måske er hun nogen gange lidt hysterisk.

 

Mars – mandens forventning til sig selv som kæreste

Mars i tegn: vægten, hus: 4. hus, aspekter: opposition til Eris.

Mars står for hans forventning til sig selv som kæreste:

Mars i vægten – han forventer selv at være i balance, galant og social. Måske skal han være en lidt romantisk mand. Og samtidig en mand, der er i hjemmet (4. hus). Han forventer også ærlighed af sig selv, men dette kan være mere problematisk (opposition til Eris).

Man kan også tage tegn og hus ind i tolkningen for de aspekterede planeter.

Som det ses, er denne mands forventninger til sin kæreste faktisk mere komplicerede end hans forventninger til ham selv. 🙂

 

De 4 kærlighedstips

  • Bevidstgør dine forventninger, dvs. din Venus og Mars position i dit horoskop – både til dig selv og til din partner. Det er især der, hvor vi er ubevidste, at det bliver svært at have med andre mennesker at gøre. Og det er der, kærlighedsrelationerne bliver svære at håndtere. Derfor ligger et stort udviklingspotentiale i denne bevidstgørelse, som kan ske ved, at du får tydet dit horoskop. Find en god astrolog her.
  • Hvis du er i parforhold, kan din partner med fordel også gå ind i en bevidstgørelsesproces ved at få tydet sit horoskop.
  • Endelig kan I gå sammen til astrolog og få lavet en synastri, hvor fokus er på, hvordan I påvirker hinanden i parforholdet – hvordan jeres samspil er. Dette er en kraftfuld og frigørende måde at arbejde med sit parforhold på. Det kræver dog sit af partnerne, da der kommer klare svar frem, hvis I har fundet en dygtig astrolog.
  • Det kan anbefales at se på din/jeres Måne position, da det er her, du/I er ubevidst/e. Dermed er det stedet, hvor I oftest kommer i konflikt med hinanden (mere i et senere indlæg).

 

* * *

Nu vil jeg elske at høre fra dig – inspirerer denne måde at arbejde med parforhold og kærlighed dig? Smid meget gerne en kommentar til mig herunder. Jeg vil elske at høre fra dig.

* nødvendig Email* Fornavn Efternavn nødvendig Email* Fornavn Efternavn